Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

22.08.12 15:45

Rudersdal har succes med ADHD-indsats

Rudersdal har succes med ADHD-indsats
En forebyggende indsats betyder kortere ventetid, bedre rådgivning og bedre prioritering af ressourcer til ADHD-børn i Rudersdal Kommune.

I de senere år har et stigende antal forældre henvendt sig til kommunerne for at få støtte til børn med ADHD-symptomer.

Det oplevede Rudersdal Kommune også indtil 2010, hvor børnene begyndte at kunne få hjælp under et tværgående forebyggelsesteam. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I samarbejde med Region Hovedstaden tilbyder kommunen tidligere og hurtigere hjælp, hvilket betyder kortere ventetid på børnepsykiatrisk afdeling, nye tilbud om støtte til forældre og et styrket samarbejde mellem kommune og region.

Klæder forældrene på
Forebyggelsesteamet består blandt andet af en læge, en psykolog, en familierådgiver og en pædagogisk konsulent.

”Forældrene får mere viden om ADHD, velkvalificeret støtte og mulighed for at skabe et netværk til andre familier i samme situation. Det faglige personales samarbejde om børnene bliver opkvalificeret, så børnene får det rette tilbud på det rette tidspunkt, og endelig betyder det en bedre prioritering af ressourcerne. Dermed kan de børn, der har de største behov, få hurtigere hjælp,” siger projektleder Sanna Dragholm til Frederiksborg Amts Avis.

Udløber nu
Projektet udløber i denne måned, men direktør i Rudersdal Kommune Henning Bach Christensen siger til avisen, at man fortsætter det tværfaglige samarbejde i fremtiden.

”Projektet viser med al tydelighed, at den tidlige og forebyggende indsats er en succes i forhold til børn med ADHD. Det har givet rigtig mange værdifulde erfaringer, der skal bruges til at forbedre inklusionen i institutioner og skoler, så børnene kan blive i almindelige daginstitutioner og skoler fremfor at blive lukket ude og anbragt i et specialtilbud,” siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes