Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

19.10.12 11:31

Robotsælens opfinder imponeret over Fredensborg

Robotsælens opfinder imponeret over Fredensborg

Fra venstre: Lone Gaedt, seniorkonsulent i Teknologisk Institut, Anisa Aweys, praktikant i Fredensborg Kommune, Hans Bækvang, ældre- og handicapchef, Dr. Takanori, Rikke Syberg Henriksen, udviklingskonsulent og Morten Munk Bodekær, sagsbehandler

Kommunens forsøg med at bruge robotsælen Paro hos borgere inden for handicap- og socialpsykiatriområdet imponerer for alvor på den anden side af kloden.

Torsdag fik Fredensborg Kommune besøg af robotsælen Paros japanske opfinder, Dr. Takanori.

Se også

Han er ved at videreudvikle robotsælen og har derfor rettet sin interesse mod kommunens forsøg med at bruge Parosælen på et nyt område, nemlig hos borgere inden for handicap- og socialpsykiatriområdet.

Målet med projektet er at få erfaringer med, hvordan Parosælen kan understøtte nogle af de mest pleje- og omsorgskrævende borgere på området i at opnå bedre livskvalitet.

Samtidig sigter projektet også på at give plejepersonalet nogle nye arbejdsmetoder og på den måde at kvalitetssikre kommunens tilbud til borgerne.

Et stort klap på skulderen
Dr. Takanori besøgte Fredensborg Rådhus sammen med Teknologisk Institut for at høre om de foreløbige erfaringer fra projektet. Han vil de kommende år følge projektet og de erfaringer, det giver.

”Det er et stort klap på skulderen, at opfinderen af Parosælen, Dr. Takanori synes, vores projekt er interessant og vil høre, hvilke erfaringer vi gør os her i kommunen. Når vi får lov at give tilbagemeldinger på, hvad vi lærer ude hos borgerne, så er vi med til, at velfærdsteknologien er levende og hele tiden tilgodeser vores borgere mest muligt,” siger Morten Knudsen, direktør for Borgerservice, Job og Velfærd i Fredensborg Kommune.

Fakta

  • Babysælen Paro er en højteknologisk robot, der reagerer på menneskelig berøring og tale.
  • Parosælen har vist sig god til at stimulere kontakt og kommunikation, samt til at ”kalde på” holdninger, følelser, hukommelse fra et levet liv, sprog, omsorg og at reducere angst. Desuden giver Parosælen en positiv effekt ved, brugerne får et ansvar og et objekt, de kan holde af.
  • Parosælen er udviklet i Japan i slutningen af 1990’erne.
  • I Danmark findes ca. 250 eksemplarer af Parosælen. De bruges primært indenfor demensfeltet hos ældre borgere på plejehjem.
  • Dr. Takanori er Ph. D. og Senior Research Scientist. Han er ansat ved Ministry of Economy, Trade and Industry (METI) og ved Institute of Industrial Science, University of Tokyo

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes