Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.07.12 09:58

Rejsehold i klimatilpasning hitter hos kommunerne

Rejsehold i klimatilpasning hitter hos kommunerne
Interessen for miljøministerens klimarejsehold, der kan hjælpe kommunerne med at overblik over klimatilpasningen, er et hit hos kommunerne.

I februar 2012 blev Task Force for Klimatilpasning nedsat, og rejseholdet for klimatilpasning blev oprettet.

Se også

Rejseholdets opgave er at yde gratis vejledning til kommuner, der ønsker hjælp til at lave en klimatilpasningsplan, fordi dialog og udveksling af idéer kan give kommunerne et forspring i arbejdet med at få klimatilpasningsplaner realiseret.

Overvældende interesse
I løbet af de første fem måneder har rejseholdet allerede været i kontakt med 30 af landets 98 kommuner.

”Interessen fra kommunerne har været overvældende lige fra begyndelsen, og kalenderen er godt fyldt op helt frem til november. Men det er også tiltrængt, for der er ingen tid at spilde, hvis vi i fremtiden blandt andet skal sikre vores byer mod de vandmasser, vi oplever stadigt oftere. Vi ser i høj grad, at kommunerne ønsker at følge med i statens arbejde med klimatilpasning. Nu handler det om at give kommunerne de bedst mulige arbejdsbetingelser, så de kan udforme deres klimatilpasningsplaner,” siger Mai Maskell Andersen fra rejseholdet.

Se også

Rejseholdet hjælper med både konkrete spørgsmål om for eksempel kortlægning til mere generelle oplysninger om statens initiativer på klimatilpasningsområdet.

”Når vi er ude hos kommunerne, kan vi mærke, at de er særligt interesserede i konkret sparring på, hvad der kræver handling her og nu. Så vi er klar med input til beredskabsplaner for skybrud i byområder, kan hjælpe med at skabe overblik over modernisering af kloaksystemer og har forslag til, hvornår det giver mening at anlægge søer, der kan holde på vandmængderne,” siger Marie Brammer Nejrup fra rejseholdet. 

Indsats fra alle sider er vigtigt
KL anerkender, at sparring og gode råd er vigtige elementer i den store opgave med at klimasikre:

”Det er godt, at kommunerne udnytter muligheden for at sparre med fagpersoner fra ministeriet, så vi kan tage hånd om de potentielt store udfordringer, vi står over for. Der foregår et rigtig stort arbejde i kommunerne med at klimasikre landet, så vi kan undgå de store skader, som eksempelvis skybrud kan forårsage. Der er brug for en indsats fra alle sider i forhold til klimatilpasning – både fra staten, fra kommunen og fra den enkelte borger. Sparring, gode råd og erfaringsudveksling er derfor vigtigt,” siger Martin Damm, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

Senest ved udgangen af 2013 skal kommunerne have udarbejdet klimatilpasningsplaner, og hvis en kommune har brug for vejledning eller sparring, kan de og andre samarbejdspartnere i den offentlige forvaltning få klimarejseholdet på besøg.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes