Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

10.10.12 07:42

Regeringen vil stoppe frit valg af tandlæger

Regeringen vil stoppe frit valg af tandlæger
Regeringen vil afskaffe muligheden for at vælge privat børnetandpleje og privat omsorgstandpleje betalt af det offentlige. KL er positiv, da det betyder mindre administrativt bøvl.

Regerigen ønsker at afskaffe muligheden for at vælge privat børnetandpleje og privat omsorgstandpleje betalt af det offentlige. Det sker, fordi ordningen sjældent benyttes. Det skriver Altinget.

Se også

 "Det er regeringens opfattelse, at ordningerne medfører væsentlige administrative byrder for kommunerne i forbindelse med udbetaling af tilskud, som er uhensigtsmæssig i forhold til antallet af patienter. Hertil kommer, at ordningerne også medfører udgifter for kommunerne i form af udbetaling af tilskud til behandling i privat praksis," skriver regeringen i bemærkningerne til lovforslaget, som har været i høring.

KL vil gerne af med papirtiger
KL er enige i regeringens forslag og skriver i et høringssvar, at ordningen i dag koster relativt mange administrative ressourcer, på trods af, at der er tale om få personer. Samtidig oplever KL, at der er forældre, som benytter private tandplejer til at få rettet deres børns tænder, hvis det offentlige ikke mener, at det er nødvendigt at få dem rettet.

KL kritiserer derimod regeringen for ikke at gå langt nok. De peger på, at lovforslaget ikke vil stoppe fritvalgsordningen for de 16-17-årige.

"Det kan undre, især ud fra perspektivet om regelforenkling, at lovforslaget ikke omfatter hele patientgruppen," hedder det i KL's høringssvar.

Manglende dokumentation for dyr administration
Hos Ældre Sagen og Tandlægeforeningen bryder man sig ikke om det nye forslag.

"Jeg har ikke set det dokumenteret, at fritvalgsordningen inden for børnetandplejen skulle være specielt dyr i administration. Hvis en forælder vælger at lade sit barn blive behandlet på eksempelvis min private klinik, så sender jeg en elektronisk regning til kommunen, som så betaler elektronisk. Den kommer jo ikke igennem menneskehænder," siger Jan Frederiksen, der er næstformand i Tandlægeforeningen, til Altinget.

Også hos oppositionspartierne Venstre og Konservative er man skeptiske over for forslaget.

"Det lugter langt væk af et ideologisk felttog fra regeringens side. Regeringen afskaffer borgernes frie valg på stort set alle områder," siger Sophie Løhde (V).

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes