Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

25.07.12 14:40

Regeringen vil eksportere danske professionsuddannelser

Regeringen vil eksportere danske professionsuddannelser
De danske professionsuddannelser skal fremover danne grundlag for et nyt dansk eksporteventyr, mener regeringen.

Udannelsesmarkedet skal i fremtiden være med til at finansiere dansk velfærd. Det mener regeringen, der i en kronik i Kristeligt Dagblad skrevet af uddannelsesminister Morten Østergaard (R), børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF)fremhæver hvor stort et potentiale, udannelsesmarkedet i fremtiden har.

”Vi har mulighed for at tage del i et eksporteventyr i milliardklassen. Værdien af det internationale uddannelsesmarked er over 2200 milliarder amerikanske dollar på årsbasis. Det er næsten ti gange mere end størrelsen på det danske bruttonationalprodukt, og i de kommende år vil det globale uddannelsesmarked vokse i eksplosivt tempo,” skriver de tre ministre.

Potentialet især på professionsuddannelsesområdet
Ministrene tænker dog ikke udelukkende på universitetsuddannelserne. Tværtimod anerkender de, at der allerede er mange lande, der fokuserer på eksporten af universitetsuddannelserne. I stedet peger de på professionsuddannelserne som et uudnyttet eksportmarked, hvor Danmark har en særlig ekspertise.

”Vi har herhjemme oparbejdet en lang, stærk tradition for mellemlange videregående uddannelser, og de er populære blandt internationale studerende, ligesom lande som Kina og Vietnam står på spring for at importere,” skriver de tre ministre.

Professionsuddannelserne spænder over udannelser til stillinger som fx lærer, sygeplejerske og diplomingeniør.

Allerede gode erfaringer
Allerede nu er visse danske professionshøjskoler begyndt at eksportere deres uddannelsessystemer. Det gælder blandt andet University College Sjælland. Her har man allerede gode kontakter til Vietnam, og den vietnamesiske regering er stærkt interesseret i den danske måde at lære på.

"I begyndelsen blev det båret af enkelte ildsjæle, men efterhånden er vi flere professionshøjskoler, som har fodfæste i Vietnam. Vi sælger ikke hele uddannelser, men programmer inden for både lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne,” forklarer rektor Ulla Koch til Kristeligt Dagblad.

Hun understreger dog, at lige nu er mellemlange uddannelser ikke en stor eksportvare, og University College Sjællands økonomiske gevinst er derfor begrænset. Men hun er enig i, at der er et potentiale.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes