Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

31.10.12 16:06

Rebild Kommune vil følge ekspert-anbefalinger

Rebild Kommune vil følge ekspert-anbefalinger

Rebild Kommune

Rebild Kommune vil følge op på de anbefalinger, som Social- og Integrationsministeriets Task Force og Deloitte netop er kommet med i forhold til håndtering af socialsager på børne- og voksenområdet.

Social- og Integrationsministeriets Task Force har i over 14 dage analyseret det specialiserede socialområde i Rebild Kommune, og samtidig er alle socialsager på børne- og voksenområdet gennemgået af konsulent- og revisionsfirmaet Deloitte.

Se også

Deloitte har gennemgået 611 børnesager og 251 voksensager. Gennemgangen viste, at der var fejl i 82 procent af børnesagerne og 64 procent af voksensagerne. Alle sager vil blive ajourført og rettet op, og i den forbindelse vil den enkelte borger vil blive inddraget. Borgmester Anny Winther (V) beklager, men ser fremad:

”Rapporterne bekræfter den antagelse, vi havde i byrådet i april 2012, da vi traf beslutningen om at endevende hele området og gennemgå samtlige aktive sager: Vores sagsbehandling på det specialiserede socialområde har langt fra været god nok. Det er dybt beklageligt, at vi ikke har levet op til loven og gjort det, vi skulle,” siger borgmesteren.

En samlet plan for en bedre fremtid
Samarbejdet mellem Rebild Kommune og ministeriets Task Force har ført til en række overordnede anbefalinger til det specialiserede socialområde. Blandt andet er der behov for opbygning af retningslinjer og ledelsestilsyn og implementering af it-systemer, datadisciplin og metodebrug.

Se også

På den baggrund har Rebild Kommune lagt en samlet plan og iværksat en række tiltag i samarbejde med ministeriets Task Force. Blandt andet om kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejdere, samt en revideret børnepolitik og implementeringen af denne. Det er kommunaldirektør Flemming Hansen, som får det overordnede ansvar med at se planerne til ende. Han vælger også at se mod bedre tider:

”Med de tiltag vi allerede har sat i værk, med den plan, de aktiviteter og de ti millioner kroner, byrådet har bevilget over de næste tre år til genopretningsinitiativer og -tiltag, skaber vi et solidt grundlag for en ny og bedre praksis i sagsbehandlingen som sikrer, at lovgivningen efterleves,” siger han.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes