Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

20.07.12 10:52

Randzonelov splitter landbruget

Randzonelov splitter landbruget
Landbruget er spillet i sagen om den nye lov om randzoner. Den ene del af landbruget opfordrer til boykot, mens den anden mener, at en lov er til for at blive fulgt – uanset hvor vanvittig den er.

Ifølge den nye randzonelov, som træder i kraft 1. september i år, må der ikke dyrkes, sprøjtes eller gødes på ti meter brede arealer langs søer og vandløb. Omfanget af randzoner løber op til 50.000 hektar.

Organisationen Bæredygtigt Landbrug opfordrer nu sine 4.000 medlemmer til at boykotte den ny lov, da de mener, at den strider imod EU-retten og samtidig ingen positiv effekt har på vandmiljøet. Derudover fjerner loven, ifølge organisationen, landmændenes råderet over egen jord. Organisationen har nu stævnet staten.

”Først blev vi tvunget til at udlægge to meter brede randzoner uden at få erstatning. Nu er det ti meter. Næste gang er det måske 20 eller 50 meter. Vi har igen og igen fremført alle de faglige og saglige argumenter mod randzonerne, men lovgiverne har nægtet at udsætte eller annullere loven. Derfor har vi nu besluttet at sætte foden ned og sige stop,” siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Han håber, at tusinder af landmænd vil følge opfordringen om boykot, så presset på Folketinget bliver så stort, at de vælger at annullere loven.

Se også

Tager afstand til civil ulydighed
Men ikke alle landmænd er enige i, at man skal boykotte loven, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Erhvervets største organisation Landbrug & Fødevarer lægger skarp afstand til den civile ulydighed.

”Jeg er fuldstændig enig i, at loven er forrykt og mange steder meningsløs. Men når Folketinget har vedtaget loven, skal vi landmænd gøre, hvad vi kan for at følge den,” fastslår Henrik Frandsen, viceformand i Landbrug & Fødevarer til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Se også

Han understreger dog, at organisationen arbejder intenst på at overbevise politikerne om, at loven bør afskaffes.

”Loven er vanvittig, og kortene, der viser, hvor randzonerne skal udlægges, er så smækfyldt med fejl, at de nærmest er ubrugelige. Alligevel bør vi landmænd gøre vores bedste for at følge reglerne. Man kan ikke bare sætte sig ud over loven, fordi man er utilfreds med den,” siger Henrik Frandsen.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes