Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

31.08.12 10:35

Randzone-rod giver forskelsbehandling

Randzone-rod giver forskelsbehandling
Et kaotisk forløb har betydet, at kommunerne har forskellig tilgang til at hjælpe landmænd med randzoneloven.

Landmænds henvendelser om randzoner bliver behandlet forskelligt fra kommune til kommune, skriver Landsbrugsavisen.

Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg Martin Damm (V) fortæller, at det er op til den enkelte kommune, hvordan man griber henvendelserne an, da der ikke findes nogen praksis på området. Derfor får landmænd i nogle kommuner et standardbrev, mens de i andre kommuner får en udførlig, personlig vejledning.

”Men jeg må sige, at tilløbet og vilkårene for at løse den opgave, vi har fået, har ikke været gode. Så bliver det nogle steder derefter. Det ville have været lettere, hvis kortmaterialet havde passet,” siger Martin Damm til Landbrugsavisen.

Opgaven falder til at starte med
Martin Damm forstår de frustrerede landmænd.

”Det er klart, at alle landmænd er nervøse for randzonerne, og hele vores opgave falder her til at starte med – og den opgave vidste vi ikke, vi havde,” siger Martin Damm med henvisning til striden mellem kommuner og fødevareministeren om hvem, der skulle udpege randzonerne.

Han påpeger samtidig, at kommuner endnu ikke har fået penge til at forvalte opgaven, men at forhandlingerne er i gang.

V: Ikke kommunernes skyld
Erling Bonnesen, ordfører vedr. fødevarer, landbrug og fiskeri for Venstre, kalder den forskellige forvaltning i kommunerne for ”utilfredsstillende”.

Se også

”Men det er jo ikke kommunernes skyld. Ministeren burde ledsage lovgivningen med en klar anvisning, så der kan blive tale om ensrettet behandling. Alt andet er fuldstændig utilfredsstillende, og det understreger blot, at regeringens randzonepakke sejler,” siger Erling Bonnesen til Landbrugsavisen.

Se også

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes