Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

11.07.12 12:19

Rådmand gennemgår i dag de sidste operationer

Rådmand gennemgår i dag de sidste operationer
Aarhus-rådmand Dorthe Laustsens tilstand er fortsat stabil efter en trafikulykke sidste mandag. Onsdag gennemgår hun de sidste stabiliserende operationer.

Dorthe Laustsen, SF’er og rådmand i Aarhus, har siden sidste mandag ligget i koma på Aarhus Universitetshospital. Kommunen oplyser i dag, at hendes tilstand fortsat er stabil, og at man i dag vil foretage de sidste, stabiliserende operationer.

Se også

Derefter vil man langsomt trappe bedøvelsen ned. Det vil efter planen ske over flere dage.

Mandag d. 2. juli var rådmanden og hendes mand involverede i en voldsom trafikulykke syd for Odder. Med en trailer spændt på bilen, kørte Dorthe Laustsen med sin mand som passager pludselig over i den modsatte kørebane, hvor bilen stødte sammen med en modkørende skraldebil. Sammenstødet var så voldsomt, at rådmanden måtte skæres fri.

Dorthe Laustsen er bl.a. blevet opereret i brystkassen og har ligget i respirator siden ulykken. Hendes mand Anders Kold fik som følge af ulykken flere knoglebrud, men hans tilstand har på intet tidspunkt været kritisk.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes