Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

30.11.07 08:36

Ændret den 01.06.09

Publikationsoversigt

Denne Administrative Information rummer korte resuméer af publikationer fra KL m.fl. til kommunerne. det skriver KL i denne publikationsoversigt til borgmesteren og kommunaldirektøren. (2089)

Lad dog barnet!

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har udarbejdet en guide til medarbejdere i daginstitutioner om gode ergonomiske arbejdsvaner. Guiden knytter sig til en ny elektronisk branchevejledning om ergonomi i daginstitutioner - specielt om arbejdet med de 0 – 3-årige. I Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed deltager KL, Danske Regioner, FOA – Fag og Arbejde, Kost & Ernæringsforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, BUPL, Socialpædagogerne, AC og 3F.

Guiden er vedlagt i et eksemplar. Læs mere om guiden på www.arbejdsmiljoweb.dk/ergodag. For yderligere oplysninger eller flere eksemplarer af guiden kontakt chefkonsulent Preben Meier Pedersen, 3370 3819 eller pmp@kl.dk.

Nybyggeri og indretning af daginstitutioner

Gode fysiske rammer er ikke i sig selv en garanti for sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Men gennemtænkte rum, som passer til den pædagogiske praksis, er fundamentet for et godt arbejdsmiljø.

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har udarbejdet en  branchevejledning, som indeholder ideer, inspiration og oversigter over de love og regler, som gælder for byggeri og indretning af daginstitutioner. Den er ment som en hjælp for ledelse, ansatte og sikkerhedsrepræsentanter i daginstitutioner, SFO, fritidshjem og klubber til at deltage aktivt og konstruktivt i byggeprocessen. Samtidig kan vejledningen bruges af de kommunale forvaltninger, arkitekter og teknikere, som skal tilrettelægge byggeprocesserne.

Branchevejledningen er vedlagt i et eksemplar. For yderligere oplysninger eller flere eksemplarer af branchevejledningen kontakt chefkonsulent Preben Meier Pedersen, 3370 3819 eller pmp@kl.dk.

Fugt og skimmelsvampe

Skimmelsvampe er ikke i sig selv akut sundhedsskadelige. Men de er tegn på, at der er alvorlige problemer med indeklimaet i bygningen. Derfor bør vækst af skimmelsvampe altid tages alvorligt.

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed samt Undervisning & Forskning har udarbejdet en branchevejledning, som beskriver hvordan, man kan forebygge fugt og skimmelvækst gennem god vedligeholdelse og jævnlige bygningssyn. Den beskriver desuden, hvordan man bedst griber problemet an, når skaden er sket, blandt andet gennem hurtig handling, god information og ved at respektere den naturlige frygt og usikkerhed hos forældre og medarbejdere.

Branchevejledningen er vedlagt i et eksemplar. For yderligere oplysninger eller flere eksemplarer af materialet kontakt chefkonsulent Preben Meier Pedersen, 3370 3819 eller pmp@kl.dk.

Stil skarpt på psykisk arbejdsmiljø

Bliv opdateret på den nyeste viden og lær mere om værktøjer inden for social- og sundhedsområdet. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed inviterer til ”Træf om psykisk arbejdsmiljø” den 5. – 6. februar 2008. Træffet er for ledere og medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet. Herudover inviteres der til ”Undervisningsseminar om psykisk arbejdsmiljø” den 4. februar 2008, seminaret er for arbejdsmiljøprofessionelle, arbejdsmiljøundervisere, HR- og arbejdsmiljøkonsulenter samt sikkerhedsledere.

Læs mere om de to arrangementer i invitationen som er vedlagt i et eksemplar. Heri findes også en tilmeldingskupon. Du kan derudover læse mere på www.etsundtarbejdsliv.dk.

For yderligere oplysninger eller flere eksemplarer af invitationen kontakt chefkonsulent Preben Meier Pedersen, 3370 3819 eller pmp@kl.dk.

Fokus på arbejdstid og arbejdsmiljø

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har udarbejdet tre materialepakker, som sætter fokus på balancen mellem arbejdstid og fritid, natarbejde og på tilrettelæggelse af arbejdstiden. Materialepakkerne består dels af et ”TID-skrift” med gode råd og inspiration inden for de tre emner, dels en række praktiske ”redskaber” i form af dialogkort, plakater og andet. Materialepakkerne er tidligere udsendt separat, og nu hvor hele serien foreligger, fremsendes de tre materialepakker samlet.

For yderligere oplysninger eller flere eksemplarer af materialet kontakt chefkonsulent Preben Meier Pedersen, 3370 3819 eller pmp@kl.dk.

Med venlig hilsen

Peter Gorm Hansen              Steen Dahl Pedersen

Yderligere materiale

  • 2089-07.pdf
Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes