Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

26.07.12 13:20

”Projekt Frivillig” er en succes

”Projekt Frivillig” er en succes
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) glæder sig over, at ”Projekt Frivillig” får topkarakterer fra de unge i en ny evaluering.

Som en del af den såkaldte ”Kvalitetsreform”, som den tidligere regering lancerede i 2007, opstod ”Projekt Frivillig”.

Se også

Projekt Frivillig er et tilbud til elever på ungdomsuddannelser om at gennemføre et forløb med frivilligt arbejde i en frivillig organisation eller forening. Forløbet skal vare minimum 20 timer og finde sted i løbet af uddannelsen.

Som dokumentation for forløbet kan den unge udskrive et ”Frivillighedsbevis”, der kort beskriver opgaverne, ansvarsområdet og opnåede kvalifikationer, og som kan vedlægges CV’et.

VK-regeringens ønske med projektet var at skabe en frivillighedskultur, hvor det var naturligt, at man ud over sin uddannelse og job engagerede sig aktivt i det danske samfund.

Se også

Ros til projektet fra frivillige foreninger
Nu viser en ny evaluering, at projektet hidtil har været en succes. Evalueringen viser nemlig, at de frivillige foreninger og organisationer, der har haft unge i et forløb, er glade for at få kontakt med nye unge målgrupper, og otte ud af ti foreninger angiver, at det har været en positiv oplevelse, der bringer dynamik og glæde ind i foreningerne.

Samtidig tilkendegiver de unge i evalueringen, at de har erhvervet sig personlige og faglige kompetencer gennem den frivillige indsats.

”Det er skønt at se, hvor godt forløbet formår at engagere de unge. Frivilligt arbejde gør en forskel, og det er godt, at de unge i dag gerne vil prøve kræfter med de mange forskellige aktiviteter, som "Projekt Frivillig" rummer. Vi skal understøtte foreningslivet i Danmark og ungdommens frivillige engagement, ikke mindst fordi det er med til at skabe vigtige fællesskaber i vores samfund,” siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes