Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

20.07.12 10:55

Politikere kræver lovliggørelse af kommunale Fair Trade-indkøb

Politikere kræver lovliggørelse af kommunale Fair Trade-indkøb
Kommunalpolitikere i både Aarhus, Horsens og København opfordrer indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til at ændre reglerne, så kommunale Fair Trade-indkøb i fremtiden bliver lovlige.

Rundt omkring i de såkaldte Fair Trade-kommuner ulmer især S og SF-politikeres utilfredshed med statsforvaltningens underkendelse af kommunale Fair Trade-indkøb.    

”Det er jo helt tosset, hvis vi som kommune ikke må sikre os, at de mennesker, der har produceret den kaffe, der serveres i Aarhus, har gjort det til en løn, de kan leve af,” siger Thomas Medom, politisk ordfører for SF i Aarhus Byråd og fungerende sundheds- og omsorgsrådmand til Århus Stiftstidende.

Det var netop Aarhus, der var den første kommune til at få underkendt sin Fair Trade-politik, efter en borger klagede til Statsforvaltning Midtjylland. Men nu vil Thomas Medom have, at Aarhus Kommune også skal medvirke til at få reglerne lavet om.

”Aarhus Kommune skal selvfølgelig overholde reglerne, men vi bør først spørge indenrigsministeren, om hensigten virkelig er at forbyde kommunerne at købe Fair Trade og økologisk,” siger han til Århus Stiftstidende.

Se også

Og han føler sig overbevist om, at ministeren vil lytte.

”Jeg er sikker på, at indenrigsministeren gerne vil kigge på reglerne, og jeg tror, hun er enig i, at kommunerne skal have mulighed for at træffe sunde og langsigtede valg,” siger han til Århus Stiftstidende.

Angreb på kommunalt selvstyre
I Horsens, hvor man netop er blevet godkendt som Fair Trade-kommune, er byrådsmedlem Paw Amdisen (SF) også stærkt utilfreds med statsforvaltningens afgørelse.

Se også

”Der er tale om en helt grotesk afgørelse. Hvis Horsens og andre kommuner nu pludselig ikke længere selv må bestemme, om de vil gøre Fairtrade-mærkning til et indkøbskriterium på linje med andre kriterier, så opfatter jeg det som et frontalangreb på det kommunale selvstyre,” siger han til P4 Østjylland.

I København forstår man heller ikke, hvis kommunens Fair Trade-politik skulle være ulovlig.

”Det virker meget mærkeligt. Jeg var en af initiativtagerne til, at København skulle være Fairtrade By, og det drejer sig om, at vi handler på en ordentlig måde med ulandene. Så jeg forstår ikke, at det skulle være ulovligt. Slet ikke når man tænker på, at det hjælper rigtig mange mennesker,” siger Anne Vang (S), børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune til Berlingske Nyhedsbureau.

Lovgivningen må laves om
Derfor er både Paw Amdisen og Anne Vang enige med Thomas Medom i, at lovgivningen må laves om.

”Nu må vi vente og se, hvordan sagen i Aarhus forløber, men det kan slet ikke komme på tale, at vi ikke skal være Fair Trade-by mere. Hvis det her holder stik, så må lovgivningen laves om,” fastslår Anne Vang til Berlingske Nyhedsbureau.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes