Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.10.12 08:52

Politiker fik dækkene skåret op

Politiker fik dækkene skåret op
Foruroligende at blive udsat for den slags hærværk, fordi man forsøger at varetage demokratiet, siger hærværksplaget udvalgsformand fra Slagelse.

Byrådspolitiker og udvalgsformand Ebbe Jens Ahlgren (V) i Slagelse er godt træt af det.

Se også

To gange har han nu oplevet at komme ud til sin bil med dæk, der var stukket i eller skåret op.

”Begge gange har jeg anmeldt det til politiet, sidst var det to dæk, denne gang var det et dæk”, fortæller politikeren til Sjællandske.

Ebbe Jens Ahlgren sprang sidste år fra Socialdemokraterne til Venstre og overtog samtidig posten som formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Men han ved ikke, om det er derfor, at han er blevet udsat for hærværk.

Se også

”Det er lidt foruroligende, at man forsøger at varetage demokratiet, og så har nogen problemer med det på den her måde. Jeg tænker, at der er én, som ikke kan lide mig. Der er sikkert flere, men at gå korporlig til værks på den måde, får mig til at tænke, hvad det er for en person, som gør den slags”, siger han til avisen.

Politiet har ingen spor i sagen. Vicepolitikommissær Steen Hvidberg i Slagelse siger, at det er næsten umuligt at opklare den slags sager, fordi der er nogen, som bare går forbi og hugger en syl i dækkene.

Politiet efterlyser nu vidner, der har set noget mistænkeligt omkring politikerens bil, der holdt parkeret i carporten ved hans hjem.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes