Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.09.12 10:29

Mangfoldighedsplejehjem i København

Mangfoldighedsplejehjem i København
Ældresagen er begejstret, mens Dansk Folkeparti er skeptisk over for plejehjem til etniske minoriteter.

Mad fra dit fødeland og personale, som kender til din kultur og tradition. Det scenarie kan nu blive til virkelighed for borgere i København, som tilhører et etnisk mindretal på baggrund af det netop indgåede budgetforlig i Københavns Kommune.

Det næste år skal det undersøges, hvordan man kan oprette såkaldte mangfoldighedsplejehjem, hvor ældre fra samme kultur kan bo sammen. 

Ældresagen glæder sig over forslaget:

”Jeg synes det er en fantastisk god ide,” siger konsulent i Ældresagen, Margrethe Kähler til DR København.

Se også

Hun henviser til, at mødet med en velkendt kultur vil lette overgangen til plejehjem for de ældre, der har en anden etnisk herkomst end dansk.

DF: Den forkerte vej at gå
Hos Dansk Folkeparti i København finder man ikke forslaget optimalt. Medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune, Birthe Skaarup så hellere, at alle ældre kom på de samme plejehjem:

”De skal deltage i det danske samfunds kulturelle tiltag og så videre, og det må også gælde, når man kommer på et plejehjem," siger Birthe Skaarup til DR København.

Se også

Ifølge hende vil det være en bedre løsning at oprette specielle etniske afdelinger på de eksisterende plejehjem. På den måde undgår man, at de ældre isolerer sig, mener hun.   

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes