Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

08.10.12 10:45

Pensionsselskaber: Regeringen skal åbne for OPP

Pensionsselskaber: Regeringen skal åbne for OPP

Foto: Colourbox.com

Pensionsselskaberne står klar med milliarder af kroner, som kan investeres i statslig infrastruktur. Regeringen har dog været tilbageholdende med at samarbejde.

Pensionsdanmark, ATP og Sampension er klar til at investere store summer i statslige, danske infrastrukturprojekter, men det kræver, at regeringen spiller med. Det skriver Børsen.

Se også

Det er de såkaldte OPP-projekter (Offentlig Private Partnerskaber) hvor et privat selskab går sammen med det offentlige omkring investeringer i infrastruktur som eksempelvis motorveje, broer, tunneller.

Antallet af projekter har dog været forholdsvis begrænset i Danmark, og derfor har pensionsselskabernem i stedet investeret milliarder af kroner i udlandet.

”Vi har allerede investeret 10 milliarder i udlandet, og det er på ingen måde et beløb, der afskrækker os. Så det drejer sig om beløb i milliardklassen,” siger underdirektør i ATP, Ulrik Dan Weuder, til Børsen.

Se også

Corydon er stadig åben
Før valget var de nuværende regeringspartier positive over for OPP-projekterne, og finansminister Bjarne Corydon (S) forsikrer om, at man stadig er åben over for idéen og løbende ser på mulighederne.

”Det gør vi, fordi vi mener, at gennemtænkte OPP-projekter kan give det offentlige mere for pengene. Og vi lader os gerne inspirere af de erfaringer, som blandt andre pensionsselskaberne har opnået gennem deres deltagelse i udenlandske OPP-projekter,” siger Bjarne Corydon til Børsen.

Han understreger dog, at de pensionsmidler, man bruger, skal betales tilbage senere.

Se også

Kan låne billigere
En anden hage er, at man i den offentlige sektor altid vil kunne låne penge billigere selv end hos pensionsselskaberne.

Hvis man eksempelvis indgår et samarbejde om en ny motorvej, vil etableringen derfor være dyrere ved at bruge pensionsmidlerne, og gevinsten for det offentlige skal derfor hentes ved, at pensionsselskaberne skal stå for vedligeholdelsen af vejen og gøre det billigere, end det offentlige selv kan.  

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes