Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

10.09.12 13:42

Pensionsdirektør: Pas på OPP

Pensionsdirektør: Pas på OPP
Pensionskassernes høje krav til afkast ved offentligt-privat-partnerskab (OPP) kan betyde kæmpe regning til skatteyderne. Det mener direktøren i Nordea Liv og Pension.

Steen Michael Erichsen, direktør i Nordea Liv og Pension, slår alarm og stiller spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at staten går sammen med pensionskasserne for at finansiere anlægsinvesteringer.

Se også

”Når vi tilbydes en fornuftig forrentning med den danske stat som garant i ryggen, er det som udgangspunkt attraktivt. Men man bliver også bekymret. Danmark er en af de få AAA-kreditværdige nationer i Europa. Som konsekvens heraf er statsrenten negativ for kortløbende obligationer, så der er ikke umiddelbart et stort behov for at få finansieret offentlige investeringer eksternt. Man kan spørge, hvorfor det offentlige vil betale andre, når man kan låne billigere selv i det likvide børsmarked," siger Steen Michael Erichsen til Berlingske.

Skatteyderne kan ende med regningen
Han stiller spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at staten skal betale mellem seks og 12 procent i afkast til pensionsselskaberne i stedet for at låne til en rente mellem nul og tre procent. Samtidigt vil staten sidde med hele risikoen i et OPP, fordi den garanterer et vist afkast til pensionsselskaberne.

Normalt er det investorerne, som sidder med risikoen og får afkast derefter. Det kan betyde, at skatteyderne skal betale den regning, der opstår hvis det reelle afkast er for lavt i forhold til det aftalte.

Se også

Möger forstår ikke kritikken
Direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen forstår ikke kritikken. Han mener ikke, Steen Michael Erichsen har forstået ideen med OPP ordentligt. Ifølge ham handler det om at skabe en bedre totaløkonomi i projektet ved at inddrage private aktører i offentlige byggerier:

”Vi giver ikke lån, men går ind sammen med den private entreprenør, tager del i risikoen og ser på, om projektet hænger godt sammen. Det er samarbejdet med de private aktører, der forpligter sig til at drive projektet, som skaber et samfundsmæssigt rationale for samfundet,” siger Torben Möger Pedersen til Berlingske.            

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes