Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

14.08.12 07:51

Partiskifte får konsekvenser

Partiskifte får konsekvenser
Charlotte Juhl Andersen kan ikke fortsætte som formand for Sundhedsudvalget i Horsens Kommune, efter at hun har skiftet parti. Socialdemokraterne peger på Ellen T. Schmidt.

Det får konsekvenser for Charlotte Juhl Andersen, at hun tidligere på sommeren skiftede fra Socialdemokraterne til Radikale Venstre i Horsens Byråd.

Se også

Den socialdemokratiske byrådsgruppe med borgmester Peter Sørensen i spidsen har besluttet, at Charlotte Juhl Andersen ikke kan fortsætte som formand for udvalget for sundhed og socialservice.

”Vi er blevet enige i gruppen om, at ny formand er Ellen T. Schmidt. Jeg har en forventning om, at der er et klart flertal”, siger Peter Sørensen til Horsens Folkeblad.

Tillid led et knæk

Se også

Han tilføjer, at det ikke så meget er hoppet fra S til R, der er årsag til, at hun må forlade formandsposten.

”Det er et spørgsmål om, at den tillid, vi har haft til Charlotte Juhl, led et alvorligt knæk, da vi fandt ud af, at hun har forhandlet med de radikale siden foråret og inden Jan Trøjborg døde. Charlotte var en del af den konstituering, der fulgte, og samtidig har hun forhandlet med de radikale. Det er ikke en måde at drive politik på”, siger Peter Sørensen.

Ifølge borgmesteren siger styrelsesloven klart, at det er udvalget, der vælger formand. I konstitueringsaftalen står ganske vist, at Charlotte Juhl skal være formand i fire år, men det er ifølge Peter Sørensen underforstået, at det er fordi, hun er socialdemokrat.

Se også

Inddrager advokat

Charlotte Juhl siger til avisen, at hun har passet sit arbejde til punkt og prikke, og det vil hun fortsætte med. Hun har kontaktet en advokat, der skal vurdere situationen.

Den nye udvalgsformand Ellen T. Schmidt, der sidste år kunne fejre 25 års jubilæum som byrådsmedlem, er medlem af tre udvalg, nemlig sundhedsudvalget, økonomiudvalget og børne- og skoleudvalget.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes