Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

25.06.12 08:40

Odder får ny kommunaldirektør

Odder får ny kommunaldirektør
Kenth Halfdan Ferning bliver ny kommunaldirektør i Odder Kommune. Han kommer fra en lignende stilling i Bornholms Regionskommune.

49-årige Kenth Halfdan Ferning bliver ny kommunaldirektør i Odder Kommune.

Se også

Han erstatter derved Jesper Hjorth, som har været kommunaldirektør i Odder i 21 år.

Kenth Halfdan Ferning kommer fra stilling som kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune og har forinden blandt andet været kommunaldirektør i Glamsbjerg Kommune på Fyn og i Vordingborg Kommune.

Ser frem til samarbejdet
Kenth Halfdan Ferning har oprindelig en erhvervsøkonomisk- og erhvervsjuridisk afgangseksamen. En uddannelse, som senere er suppleret med blandt andet en Executive MBA i forandringsledelse ved Handelshøjskolen i Aarhus og Syddansk Universitet.

Se også

”Jeg er glad for, at vi med Kenth Halfdan Ferning har ansat en stærk kommunaldirektør blandt et i øvrigt stærkt ansøgerfelt med 22 kandidater. Der har været en meget grundig ansættelsesprocedure, og det var et enigt ansættelsesudvalg, der pegede på Kenth Halfdan Ferning som den rigtige kandidat, og jeg ser frem til et godt samarbejde,” siger Odders borgmester Elvin J. Hansen (S).

Meget at bygge videre på
Kenth Halfdan Ferning glæder sig til at begynde som kommunaldirektør den 1. august.

”Jeg glæder mig først og fremmest til at møde medarbejdere, ledere og politikere, men også til at møde borgere og samarbejdspartnere. Odder Kommune fremstår som en attraktiv arbejdsplads, hvor der er rigtig meget at bygge videre på til gavn for borgere og brugere. Og samtidig har man via planlægning og beslutninger vist, at man også vil udvikling og vækst, blandt andet gennem skabelsen af bedre rammevilkår,” siger Kenth Halfdan Ferning.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes