Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

26.06.12 15:00

Nyt ungecenter skal motivere unge til uddannelse

Nyt ungecenter skal motivere unge til uddannelse

Foto: Colourbox.com

Nyt ungecenter i Odense skal motivere unge til at starte en uddannelse og hjælpe dem med at finde ud af, hvilken uddannelse de vil søge.

På en skole i Vollsmose-bydelen af Odense kommer Camp U snart til at holde til. Camp U er et nyt ungecenter rettet mod en meget specifik målgruppe. Centeret skal hjælpe de unge, der ikke lige ved, hvad de skal være, med at finde det rigtige studie og den rigtige motivation.

Se også

Camp U er blevet til i et tæt samarbejde mellem University College of Lillebælt (UCL), Syddansk Universitet (SDU) og Odense Kommune.

”Der er to ting, jeg særligt godt kan lide ved Camp U. For det første flytter ungdomsvejledningen også ind. De unge kommer til at opleve langt større sammenhæng mellem uddannelse og vejledning. For det andet etablerer vi med Camp U et sprudlende ungemiljø, der kan være løftestang for Odense Kommunes Ungestrategi," siger rådmanden for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, Stina Willumsen (SF) i en pressemeddelelse fra kommunen og tilføjer:

"Vi har ikke været gode nok til at tilbyde de unge undervisning, der motiverer og inspirerer dem. Undervisning, der giver dem lyst til at stå op om morgenen. Vi skal i Odense være ambitiøse på vegne af alle unge. Og det er netop det, vi er med Camp U.”

Se også

Første i Danmark
Camp U bliver samtidig det første ungecenter af sin art i Danmark, og projektet har derfor allerede Børn- og Undervisningsministeriets opmærksomhed. Og Camp U er blevet positivt modtaget.

”Ministeriet var meget positiv overfor tankerne omkring Camp U. Vi har en række planer fx om en helt ny fleksuddannelse, som fik ministeriet til at spidse øre. Så det er helt sikkert noget, vi skal arbejde meget mere med,” fortæller Nanna Muusmann, der er Odense Kommunes projektleder på Camp U.

Camp U åbner torsdag den 28. juni kl. 13.30 med deltagelse af minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) og rektor for UCL, Erik Knudsen, samt rådmændene fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Børn- og Ungeforvaltningen i Odense.

 

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes