Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

05.09.12 17:03

Nyt ressourcecenter på Amager

Nyt ressourcecenter på Amager
Den politiske aftale mellem de fem ejerkommuner bag Amagerforbrænding betyder et nyt forbrændingsanlæg, og det skaber nye job og reducerer CO2-udledningen markant i Hovedstaden.

Politikerne i København, Tårnby, Dragør, Hvidovre og Frederiksberg er blevet enige om en aftale, der skal reducere CO2-udslippet i København og udnytte ressourcerne bedre. Som en del af aftalen bygges der et nyt forbrændingsanlæg på Amager.

Se også

Ejerkommunerne har aftalt, at der maksimalt må afbrændes cirka 400.000 tons affald om året på det nye anlæg, hvilket er det samme niveau som i dag. Målet er, at CO2-udledningen fra affaldsforbrændingen skal reduceres med 42 procent. På Københavns Rådhus står Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre bag flertallet.

"Jeg er meget glad for, at der nu er lykkedes at skabe enighed mellem alle parter om en bæredygtig kurs for håndteringen af hovedstadens affald, samtidig med at vi skaber 4.600 nye job. Anlægget vil være et af verdens mest miljørigtige forbrændingsanlæg og skabe et udstillingsvindue for dansk miljøteknologi i verdensklasse. Det vil bidrage til eksport og grøn vækst," siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Aftalen skal nu godkendes i de fem ejerkommuner bag Amagerforbrænding, der med aftalen skifter navn til Amager Ressourcecenter.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes