Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

25.10.12 11:15

Ny direktør for Region Hovedstaden

Ny direktør for Region Hovedstaden

Fotograf: Ursula Bach

46-årige Hjalte Aaberg afløser Helle Ulrichsen som direktør i Region Hovedstaden.

De næsten 40.000 ansatte i Region Hovedstaden får fra 1. januar 2013 ny øverste chef.

Se også

Valget er faldet på 46-årige Hjalte Aaberg, som kommer fra en stilling som administrerende direktør i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.  Han afløser ved årsskiftet den hidtidige regionsdirektør Helle Ulrichsen. 

Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) er glad for den nye kandidats baggrund, som bliver et vigtigt fokusområde de kommende år: 

”Region Hovedstaden har valgt en stærk faglig kandidat med kompetencer, vi har efterspurgt inden for blandt andet miljø og infrastruktur. Jeg glæder mig meget til samarbejdet,” siger hun.

En endnu stærkere regional stemme
Hjalte Aaberg er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har siden 2006 været øverste chef for Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Inden da har han bl.a. arbejdet som fuldmægtig i Sundhedsministeriet og som udviklingschef og direktør i Miljøkontrollen i Københavns Kommune. Den nye direktør er ligeledes tidligere kommunalbestyrelsesmedlem i Albertslund Kommune for Socialdemokraterne.

Hjalte Aaberg glæder sig ikke overraskende til at starte i sit nye job, hvor han skal gå i spidsen for at udvikle velfærdsydelser:

Se også

”Jeg glæder mig til at skulle være med til at udvikle nogle af Danmarks vigtigste velfærdsydelser i Region Hovedstaden, hvor sundhedsområdet står helt centralt. Der er lagt stærkt politisk fra land med en ambition om at levere ydelser i verdensklasse. Og jeg glæder mig også til at prøve at gøre den regionale stemme endnu stærkere, når det kommer til ægte regionale udfordringer som infrastruktur, uddannelser, erhverv og klimaarbejde," siger Hjalte Aaberg.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes