Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.06.12 08:54

Naturorganisationer er glade for grønne råd

Naturorganisationer  er glade for grønne råd
Tre ud af fire medlemmer af kommunernes ”grønne råd” er tilfredse med den indflydelse, de får. Det viser en Momentum-undersøgelse blandt de frivillige organisationers medlemmer af de grønne råd. Ekspert kalder tallene for ”overraskende positive”.

Det er ikke spild af tid at være aktiv i kommunernes grønne råd. Der bliver nemlig lyttet. Det er det klare budskab, medlemmerne af de grønne råd rundt omkring i landet sender i en ny Momentum-undersøgelse. 76 procent svarer således, at de er meget tilfredse eller tilfredse med den indflydelse, de får, i de kommunale grønne råd. Det er ikke lovpligtigt at oprette et grønt råd, men næsten alle kommuner har gjort det.

Danmarks Naturfredningsforening ikke overrasket

Hos den oftest repræsenterede organisation i de grønne råd, Danmarks Naturfredningsforening, peger man på dialogen med kommunerne i de grønne råd som forklaringen på de positive tilbagemeldinger fra medlemmerne.

»Det overasker mig ikke, at flertallet synes, der bliver lyttet, og at man den vej igennem føler, at man får indflydelse. For det er jo også positivt, at næsten alle kommuner nu har grønne råd. Og vi synes jo, at de grønne råd er et rigtig godt initiativ. Kommunerne kan få taget nogle diskussioner og debatter, der kan føre til bedre alternative løsninger, og de grønne organisationer og andre interessenter kan blive hørt og få indflydelse,« siger Nina Larsen Saarnak, Danmarks Naturfredningsforenings leder af lokale sager.

Se også

Indflydelsen er blevet større

I Helsingør Kommunes grønne råd (kaldet ”Naturgruppen”) sidder kredsformand for Friluftsrådet i Nordsjælland Poul Erik Pedersen. Han er enig i, at indflydelsen i grønne råd er stor.

»Når jeg kommer med nogle ting fra min hovedorganisation, uanset om det handler om kløverstier eller et forslag om at søge en naturvejleder, så bliver der lyttet. Derefter starter processerne op gennem det grønne råd og forgrener sig derfra ud i de kommunale forvaltninger,« siger Poul Erik Pedersen.

Han bakkes op af lektor i natur- og landskabspolitik ved Københavns Universitet Tove Enggrob Boon, der også mener, at borgerne i de seneste år er blevet bragt tættere på de ”grønne” beslutninger. Dette er ifølge hende især sket, efter kommunalreformen gav kommunerne ansvaret for naturbeskyttelsen i 2007. Alligevel er hun positivt overrasket over, at tilfredsheden med indflydelsen i de grønne råd er så høj.

»Kommunerne kunne i forbindelse med det nye ansvarsområde oprette grønne råd, men de var ikke forpligtede til det. Ikke desto mindre har 94 af 98 kommuner faktisk grønne råd, hvor der jævnligt afholdes møder. Det er i sig selv med til at bringe borgerne tættere på beslutningsprocessen, end hvis rådene ikke havde været der,« siger hun.

Læs mere i Momentum

 

 

 

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes