Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

31.10.12 11:13

Minoriteter på sundhedskursus

Minoriteter på sundhedskursus

Foto: Colourbox.com

En stor del af landets kommuner tilbyder vejledning om sundhed til etniske minoriteter, som ofte mangler basal viden om deres muligheder i det danske sundhedsvæsen.

Vejledning om kost og motion, information om diabetes og støtte til gravide. Det er nogle af de tilbud, som mange af landets kommuner tilbyder etniske minoriteter. En ny kortlægning fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at to ud af tre kommuner har sådanne tilbud.

Det skriver Politiken.

Nanna Almark er forsker ved Statens Museum for Folkesundhed, og hun fortæller, at indsatsen er vigtig, fordi etniske minoriteter har en større risiko for en række kroniske sygdomme end andre grupper.

De er oftere dårligt socialt stillet, hvilket virker negativt på sundhedstilstanden generelt. Samtidig kan de have en anderledes opfattelse af sygdomsrisici og mangle kendskab til sundhedsvæsenet.

Bedre sundhed giver bedre integration
En af de kommuner, som har tilbudt undervisning i sundhed til minoriteter, er Sønderborg Kommune: 

”Udgangspunktet var, at integrationsteamet på jobcenteret oplevede, at nogle af flygtningene fik udfordringer med overvægt, ligesom mange havde diffuse smerter. På kurset forsøger vi at sætte fokus på, hvad de selv kan gøre ved at bevæge sig og spise sundt. På den måde medvirker den bedre sundhed til en bedre integration,” siger sundhedskonsulent i Sønderborg Kommune, Anette Krogh, til Politiken.

De seneste tre år har kommunen haft et sundhedskursus for de 30-40 kvoteflygtninge, den hvert år modtager. Kurset varer otte uger og handler blandt andet om sund mad, motion og holdninger til sundhed i Danmark og om, hvordan man kommer til læge eller tandlæge her i landet. Kurset laves i samarbejde med jobcenteret.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes