Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

08.02.13 10:50

Mindre kriminalitet i udsatte boligområder

Mindre kriminalitet i udsatte boligområder

En øget indsats i udsatte boligområdet giver færre anmelder om kriminalitet.

I udsatte boligområder er antallet af anmeldte forbrydelser faldet. Det skyldes især en øget indsats i områderne. Men opgaven er ikke løst endnu, lyder det fra politiet.

En opgørelse fra Rigspolitiet viser, at anmeldelserne af kriminalitet i udsatte boligområder er faldet med 12,7 procent fra 2011 til 2012. Den positive udvikling er blandt andet sket i Værebroparken i Bagsværd, Mjølnerparken på Nørrebro og Tingbjerg-bydelen nordvest for København. Det skriver Berlingske i dag.

Se også

”Vi har haft særligt fokus på de udsatte boligområder i 2012, hvor vi har fået bevilliget ekstra midler. Vi tror og håber på, at det har været med til at skubbe den positive udvikling på vej,” siger vicepolitiinspektør Steen Pedersen fra Rigspolitiet til Berlingske.

Indsatsen øget

Han fortæller, at de udsatte områder er blevet udpeget af politiet på baggrund af høj kriminalitet. Det handler primært om vold, indbrud, stoffer og våben.

Synlig tilstedeværelse, fast stationerede betjente og samtaler i områderne har været en del af politiets indsats.

”Og så har vi kørt sagerne hurtigt for at vise de unge, der begår kriminalitet, at det har konsekvenser,” siger Steen Pedersen.

Han understreger, at opgaven ikke er løst endnu, da der for eksempel i områderne Blågården på Indre Nørrebro og i Folehaven i Valby er sket en stigning i den anmeldte kriminalitet i løbet af sidste år.

Fare for mørketal

Steffen Boel Jørgensen, forretningsfører i boligselskabet Lejerbo, som blandt andet administrerer Mjølnerparken, er kritisk over for målingerne af anmeldelser som pejlemærke for kriminaliteten.

”Jeg vil nødig være ham, der tisser på sukkermaden, men der kan være et stort mørketal i statistikkerne. I nogle områder kan man ikke udelukke, at faldet i anmeldelser skyldes, at folk bare er holdt op med at anmelde kriminalitet,” siger han.

Politiet vil afdække disse mørketal og nuancere billedet. Derfor gennemføres i øjeblikket den første tryghedsmåling i boligområderne.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes