Kommunalt ansatte kvinder er forsat mere syge end deres mandlige kolleger, men forskellen er blevet mindre.
Snart er der reel ligestilling, når det kommer til forskellen på mænd og kvinders sygefravær i kommunerne. Det viser tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD).
Godt nok er der stadig en forskel på kønnene. Mens mænd er syge i, hvad der svarer til 10,3 dagsværk årligt, så er kvinder syge i, hvad der svarer til 13,3 dagsværk årligt.
Men forskellen er blevet mindre siden de seneste målinger fra 2007. I 2007 var en kommunalt ansat kvinde således syg i gennemsnit i 14,9 dagsværk, og afstanden ned til mændene var på 3,6 dagsværk. Imidlertid har kvinderne fået foretaget en større reducering i deres sygefravær, end den reducering deres mandlige kolleger har præsteret. Derfor er forskellen ned til mændene nu kun på tre dagsværk.
|
|
Mænd
|
Kvinder
|
Samlet
|
|
2007
|
11,3
|
14,9
|
14,0
|
|
2011
|
10,3
|
13,3
|
12,6
|
|
Udvikling
|
-1,0
|
-1,6
|
-1,4
|
Mål: Dagsværk pr. fuldtidsmedarbejder