Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

18.04.12 13:08

Miljøminister og Horsens-borgmester gik i pink

Miljøminister og Horsens-borgmester gik i pink
Horsens Kommune er i disse dage vært for EU-formandskabets miljømøder. På trods af at gæsterne ikke var klædt på til det, så blev transportformen en lyserød cykel.

Miljøminister Ida Auken (SF) havde fundet de lyserøde cykler frem, da hun i dag onsdag den 18. april tog hul på sin rolle som vært for EU-formandskabets miljømøder.

Det skete i Horsens Kommune, hvor borgmester og KL-formand Jan Trøjborg (S) også deltog, da 30 miljø-, klima- og energiministre og tre EU-kommissærer satte sig op på en pink Giro d’Italia cykel. 

Jakkesæt og nederdele i sadlen
Cykelturen gik fra Hotel Opus til Forum Horsens, og der var langt fra cykelsportens strømlinede outfit til de mange EU-deltageres beklædning. Mændene var iført jakkesæt og kvinderne stramme nederdele.

Forum Horsens danner rammen om de kommende dages møder, hvor europæiske ministre, EU-kommissærer og embedsmænd skal drøfte, hvordan EU skal tackle fremtidens miljøproblemer.

”I Horsens skal vi enes om hovedlinjerne for et nyt 7. Miljøhandlingsprogram. Det skal sikre en grøn omstilling af EU de næste ti år. Den grønne omstilling, hvor vi får mere ud af mindre, er vejen ud af krisen,” sagde Ida Auken.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes