Ungdomsledigheden er stagneret, og antallet af sygedagpengemodtagere er faldet. Alt i alt har årets gang i de kommunale jobcentre trods lavkonjunkturen været præget af en solid drift og omstillingsproces.
Netop som kommunerne var kommet igennem den vanskeligste budgetlægningsproces i nyere tid, smed regeringen i november 2010 en finansieringsreform på bordet. Reformen får blandt andet den konsekvens, at ni milliarder kroner skal flyttes rundt mellem stat og kommuner og meget store millionbeløb mellem kommunerne. Dette gigantiske økonomiske puslespil har sendt såvel kommunerne som KL på akut overarbejde. Det er hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt at gennemføre en så omfattende reform med så kort varsel.
Regeringens finansieringsreform er ganske vist et skridt i den rigtige retning hen imod en mere resultatorienteret finansieringsmodel, hvor finansieringen er afhængig af jobcentrenes resultater. Men set med kommunale briller er der imidlertid alvorlig risiko for skævvridninger såvel af beskæftigelsesindsatsen som af byrdefordelingen.
Det er ikke kun økonomien, der skal reformeres, hvis der skal komme mere fornuft ind i de lediges møde med jobcentrene. Der er også hårdt brug for at følge op med en mere gennemgribende sanering af hele regelsættet, så jobcentrene kan løse deres fornemste opgave, nemlig at gøre en forskel for den enkelte ledige. Og gøre det målrettet og effektivt. Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen er KL’s udspil til en reform, hvor hovedbudskabet er, at der er brug for ”skræddersyet” aktivering.
”De voksne ufaglærte har brug for ét, de unge uden uddannelse har brug for noget andet, og den faglærte har brug for noget helt tredje. Hvad der er det helt rigtige for den enkelte, kan man kun beslutte lokalt og i øjenhøjde med den ledige,” siger Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
I jobcentrene har 2010 været præget af stigende ledighed, en lind strøm af regelændringer, lovpakker og bøvl med it-systemer. Alt bøvlet til trods kan jobcentrene prale af, at produktiviteten er stigende.
Der kommer blandt andet mange flere i privat løntilskud. Antallet af syge-dagpengemodtagere er faldet. Ungeledigheden er stagneret, og de unge ledige er højt på dagsordenen i to nye initiativer, hvor kommunerne er gået i partnerskab om indsatsen for unge. Partnerskaberne tæller to grupper på henholdsvis 19 og 23 kommuner. Det ene handler om en sammenhængende indsats. Det andet om implementering af ungepakken, der er regeringens bud på et samlet fokus på den unges vej fra folkeskole over uddannelse til job.
2010 har været det første hele kalenderår, siden beskæftigelsesindsatsen blev samlet i kommunerne, og formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg hæfter sig ved, at både omstilling og drift er sket på forsvarlig vis.
”Jobcentrene fortjener ros for at have kørt en sikker drift i en tid med finanskrise og lavkonjunktur og med mange nye lovinitiativer. Eksempelvis ungepakkerne. De er netop et eksempel på, at det er godt at kunne sætte ind med en samlet tværgående indsats, som man kan i dag, efter at opgaven er samlet ét sted,” siger Erik Nielsen.
”I de kommende år skal vi bruge det, at beskæftigelsesindsatsen er samlet i kommunerne til i langt højere grad at samtænke beskæftigelse, uddannelse, erhvervsudvikling og vækst,” fastslår Erik Nielsen.