Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

13.07.12 09:48

Lederaspiranter på bootcamp

Lederaspiranter på bootcamp
En stor andel af de kommunale ledere forventer at trække sig tilbage i de kommende år. Derfor sætter KL og KTO hårdt ind for at få den yngre generation til at trække i ledertrøjen.

Sygeplejersker, pædagoger, hk’ere, socialrådgivere, djøf’ere og landbrugsteknikkere. Alle får de nu muligheden for at få trænet deres lederevner, når KL,  og KTO og Sundhedskartellet i regi af Væksthus for Ledelse tilbyder 118 medarbejdere fra 20 kommuner et talentudviklingsforløb.

Se også

Forløbet ”Fra medarbejder til leder” strækker sig over cirka seks måneder fra august 2012 og indeholder bl.a. fire individuelle mentorsamtaler, tre netværksmøder, tre individuelle coachsamtaler og et modul på diplomlederud-dannelsen.

Formålet er at få spottet og vakt interessen blandt den næste generation af ledere i kommunerne.

”Der er brug for kompetente ledere i kommunerne, og det er en kæmpe udfordring at få fat i den næste generation. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne kan spotte, udvikle og rekruttere de rette ledere til at lede fremtidens kommuner. Men hvordan ved man, om man er egnet til at være leder og egentlig også har lyst til ledelsesopgaven, hvis man aldrig har snuset til den? Talentudviklingsforløbet skal afklare og ruste medarbejderne til lederjobbet,” siger souschef i KL’s kontor for Ledelsesudvikling, Stine Hinge-Christensen.

Gentager successen
”Fra medarbejder til leder” er en næsten tro kopi af et projekt fra 2010 mellem KL, det daværende Undervisningsministerium, Skolelederne, Børne- og Kulturchefforeningen og Danmarks Lærerforening. Her kom 200 lærere igennem et forløb, der skulle spotte og udvikle ledertalenter til fremtidens folkeskole. Projektet var en stor succes og gentages derfor nu – blot med en udvidet målgruppe.

”118 pladser er ikke nok til at sikre fremtidens ledere i kommunerne. Men det er en start, som forhåbentlig kan inspirere flere kommuner til at sætte gang i at få professionaliseret ledertalentudviklingen. Vi har brug for at få vakt interessen både blandt arbejdspladsen og medarbejderne til at skabe kvalificerede ledere på de kommunale arbejdspladser,” siger Stine Hinge-Christensen.

Yderligere materiale

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes