Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

11.09.12 10:30

Ledelse handler om det personlige ansvar

Ledelse handler om det personlige ansvar
Se alle artikler i temaet
”Offentlig ledelse er ikke for svage sjæle. Det er et sejt og udfordrende job, der stiller høje krav”, sagde Kristian Wendelboe, da han for kort tid siden skød KL’s Ledertræf 2012 i gang.

I talen understregede KL’s administrerende direktør, at offentlige ledere står over for en række  store udfordringer, som de kommunale ledere står over for - blandt andet fordi de står i et krydspres mellem vidt forskellige og modsatrettede krav og interesser:

”Vi er langt forbi den tid, hvor man forbandt offentlig ledelse med administration. Og jeg tror også, det er ved at gå op for de fleste, at det at være leder i det private er en lobbetjans og såre simpelt sammenlignet med det job, I har. Respekt for det,” lød det blandt andet fra Kristian Wendelboe.

Tag ansvar og før beslutningerne ud i livet
Han havde ikke en lang liste med gode råd og tip til de ca. 800 fremmødte deltagere, der er samlet i Kolding til KL’s årlige ledertræf. Men til gengæld havde han en klar opfordring om at tage ansvar:

”At være leder handler først og fremmest om at tage et personligt ansvar for at føre de politiske beslutninger ud i livet. At stå på mål for de beslutninger, politikerne træffer. Det gælder i alle sammenhænge, også når man kommunikerer med borgerne og medarbejderne.”

Kristian Wendelboe sluttede af med at understrege det komplekse i en offentlig lederrolle:

”Det er ikke en nem opgave at fylde rollen ud som leder i det offentlige. Det er komplekst og udfordrende. Det er jo ikke en marmeladefabrik, vi kører. Derfor er det også en rigtig god idé at tage et break fra hverdagen, som I gør her på ledertræf,” lød det fra KL’s administrerende direktør.

Se alle artikler i temaet

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes