Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

26.07.12 09:20

Lærere og sygeplejersker skal uddannes på engelsk

Lærere og sygeplejersker skal uddannes på engelsk
Regeringen vil gerne kunne eksportere professionsuddannelserne. Derfor skal mere af undervisningen i fremtiden foregå på engelsk.

Danmark skal i fremtiden tjene penge på at eksportere blandt andet professionsuddannelserne til Asien. Derfor skal mere af undervisningen foregå på engelsk, så uddannelserne bliver mere attraktive for udenlandske studerende.

”Lande som New Zealand og Australien tjener milliarder på at eksportere uddannelse til Asien. De har en fordel på grund af sproget, så vi skal gøre en ekstra indsats for at implementere engelsk på de videregående uddannelser,” siger handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) til Berlingske Nyhedsbureau.

Professionsuddannelserne bagefter universiteterne
Professionsuddannelserne skal gøre som universiteterne, mener ministeren.

”Engelsk er ved at blive det dominerende sprog på visse universitetsuddannelser, men på vores professionsuddannelser er vi bagud,” siger hun.

På professionshøjskolerne er man allerede i gang med at lægge planer for en fremtid som eksporterhverv, fortæller Erik Knudsen, formand for skolernes rektorkollegium. Det inkluderer brugen af engelsk som undervisningssprog, men han understreger, at det ikke vil give mening at omlægge hele uddannelser til engelsk.

”Lærer- og sygeplejerskeuddannelserne retter sig først og fremmest mod danske studerende og er indrettet efter det danske samfunds behov,” siger Erik Knudsen til Belingske Nyhedsbureau.

Han påpeger, at det er svært at lægge tingene fuldstændig om.

Se også

”Vi taler om enormt store uddannelser, hvor vi ikke bare kan lægge tingene om og lade al undervisning foregå på engelsk. Det handler i højere grad om, at vi skal målrette forløb til udenlandske studerende, hvor danske studerende kan indgå,” forklarer han.

Dansk skal ikke afskaffes
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) understreger dog også, at man ikke vil fjerne den danske undervisning, men snarere udbygge den med nye engelsksprogede tilbud.

”Det er helt klart, at hvis man vil ind på det internationale marked for uddannelser, så er man nødt til at tilbyde uddannelser på engelsk. Men det betyder ikke, at vi skal afskaffe dansk. Vi skal i stedet udvikle engelsksprogede forløb for de udenlandske studerende, som de danske studerende også kan få glæde af,” siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Se også

 

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes