Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

23.08.12 08:30

Lærere kommer ikke til at undervise på dagpenge

Lærere kommer ikke til at undervise på dagpenge

Foto: Colourbox.com

Nyuddannede lærere kan ikke ansættes til en løn svarende til dagpenge. Lærerforeningens formand ærgrer sig.

Danmarks lærerforening forslog i foråret, at nyuddannede ledige lærere kunne ansættes på landets skoler, til en løn, som svarer til dagpengesatsen. Men ideen må droppes efter et møde med beskæftigelsesministeren. 

Forslaget kom på baggrund af den hastigt voksende ledighed blandt nyuddannede lærere. I dag er den på cirka 10 procent. Det er dog ikke muligt at gennemføre forslaget, fordi lærerne ikke må ansættes på skolerne under lærerforeningens overenskomst og dermed optjene ret til dagpenge, mens de arbejder for en dagpengesats.

Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, ærgrer sig:

”Det er ærgerligt, for vi havde forsøgt at tænke nyt og tage et ansvar for de mange ledige nyuddannede. Det var tænkt som et forsøg, hvor man kunne bruge dagpengene aktivt til gavn for skolen og de ledige lærere, og vi havde håbet, at ministeriet ville vove det ene øje, siger han til Jyllands Posten.

De lokale afdelinger af lærerforeningen i København og Århus arbejder nu i stedet med planer om henholdsvis løntilskud og jobrotation.   

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes