Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

31.07.12 10:33

Kvit smøgerne hjemme med hjælp fra kommunen

Kvit smøgerne hjemme med hjælp fra kommunen
En sundhedsplejerske, en diætist og en tolk skal opsøge danskere i belastede boligområder i København og vejlede dem i at kvitte smøgerne og spise sundt.

Socialdemokraterne i Københavns Kommune mener, at det er på tide at opsøge danskere i belastede boligområder for at spørge, om de skal have hjælp til at ændre deres livsstil. Det skriver BT.

Se også

Der blev pustet liv i debatten om danskernes rygevaner mandag, efter at Kræftens Bekæmpelse sendte et forslag til Sundhedsministeriet om blandt andet at forbyde rygning på perroner.

Ansigt til ansigt
Og nu vil Socialdemokraterne altså vejlede danskere i deres eget hjem i at kvitte smøgerne og spise sundt.

”Det skal selvfølgelig ikke være med en løftet pegefinger. Men vi kan se, at folk i belastede boligområder har en middellevealder som i Albanien, fordi de ryger, drikker og spiser alt for fedt. Hvor folk med gode uddannelser lytter til sundhedskampagner, så når vi ikke de dårligt uddannede. Derfor må vi opsøge folk ansigt til ansigt,” siger politisk ordfører i Købehavns Borger-repræsentation, Ikram Sarwar til BT.

Han forslår, at et team af sundhedsplejersker, diætister og tolke skal henvende sig til folk i sociale områder i Sydhavnen, på Bispebjerg og på Amager.

Fremragende ide
Københavns Kommune er allerede godt i gang med at intensivere indsatsen mod usunde vaner. Kommunen har fx uddannet syv sundhedsambassadører i bydelen Folehaven i Valby, som skal opsøge borgerne.

Hos Dansk Lungemedicins Forening mener formand Ronald Dahl, at forslaget om at opsøge folk i hjemmet, er en fremragende ide.

”Vi ved, at syv ud af ti gerne vil stoppe med at ryge, men at vi har meget svært ved at få vores budskaber ud til dem, der er dårligt uddannede,” siger han til BT.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes