Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

24.08.12 08:40

Krav om tusinder af nye job i kommuner

Krav om tusinder af nye job i kommuner
Enhedslisten forlanger mellem 6.000 og 8.000 midlertidige job i kommunerne for at sikre jobgarantien. Tæt på et ultimativt krav, siger Frank Aaen.

Enhedslisten vil ved finanslovsforhandlingerne i efteråret forlange, at der oprettes mellem 6.000 og 8.000 midlertidige job i kommunale vuggestuer, børnehaver, plejehjem og folkeskoler.

Se også

Det sker som et led i at sikre en job-garanti til de tusindvis af ledige, som fra nytår vil falde for den kortere dagpengeperiode.

”Statsministeren siger selv, at det er vigtigere at give de ledige et job end at forlænge deres dagpenge. Vi siger så, at vi skal give de ledige en garanti for, at de kan få et job”, siger partiets finansordfører Frank Aaen til Jyllands-Posten. Han fortsætter:

” Ingen skal miste deres dagpenge, bare fordi de ikke kan få et job. Hvis staten ikke kan tilbyde det, skal folk selvfølgelig have lov til at beholde deres dagpenge”, siger Frank Aaen forud for partiets sommergruppemøde i dag.

Tæt på et ultimativt krav
Foruden kravet om de mange tusinde midlertidige job i kommunerne forlanger Enhedslisten, at jobrotationen skal udvides, så 10.000 ufaglærte offentligt ansatte årligt sendes i uddannelse. Deres stillinger skal besættes af vikarer.

”Det er utænkeligt, at der bliver lavet en finanslov, hvor der ikke findes en løsning for dem, der falder ud af dagpengesystemet. Dette er noget af det tætteste, vi har været på et ultimativt krav”, siger Frank Aaen til avisen.

Enhedslisten vil skaffe pengene til indsatsen ved at spare på aktiveringen, hæve beskatningen af nordsøolien eller indføre skat på handel med værdipapirer og store formuer.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes