Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.10.12 13:35

Konservative vælger borgmesterkandidat i Randers

Konservative vælger borgmesterkandidat i Randers
Den nye borgmesterkandidat for De Konservative vil arbejde for at styrke partiets position i byrådet samt arbejde for et borgerligt flertal.

Uden modkandidater blev 40-årige Daniel Madié valgt som Konservativ borgmesterkandidat i Randers Kommune. Det skriver Randers Amtsavis.

Se også

”Jeg vil arbejde for, at Konservative også ved det næste valg får fremgang i Randers Byråd. Vi er i dag byrådets tredjestørste parti, og den position vil jeg knokle for at styrke,” siger Daniel Madié til Randers Amtsavis.

Og målsætningen for borgmesterkandidaten er klar:

”Vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at vi får borgerligt flertal i Randers Byråd ved valget. Og får vi borgerligt flertal, så skal vi også have en borgerlig borgmester,” siger han og fortsætter:

Se også

”Men får vi ikke et borgerligt flertal, så vil vi Konservative fortsat være borgerlige stemmer, der arbejder. Vi bliver aldrig dem, der sidder på hænderne og leger gold opposition. Vi vil altid maksimere vores indflydelse til gavn for borgere og erhvervsliv i Randers. Uanset hvordan det ellers går, er en stemme på Konservative altså en stemme for borgerlige resultater i Randers.”

Daniel Madié har været medlem af Randers Byråd siden valget i 2005 og er i dag formand for Erhvervsudvalget. Han har været selvstændig erhvervsdrivende, siden han var 28 år.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes