Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

26.10.12 10:02

Konservativ kandidat vraget

Konservativ kandidat vraget

Foto: ft.dk

Den konservative vælgerforening i Svendborg ønsker ikke at have byrådsmedlem og tidligere folketingsmedlem Jørgen Lundsgaard på kandidatlisten.

Den konservative Vælgerforening i Svendborg ønsker ikke at have byrådsmedlem og tidligere medlem af Folketinget, Jørgen Lundsgaard, på kandidatlisten til kommunalvalget i 2013.

Se også

Vælgerforeningen har udsendt en kortfattet pressemeddelelse, hvor foreningen vælger Jørgen Lundsgaard fra, oplyser TV2 Fyn.

Partiets nye spidskandidat bliver byrådsmedlem Henrik Nielsen.

Jørgen Lundsgaard har været byrådsmedlem fra 1994 til 2002 og blev medlem igen i 2006. Han var medlem af Folketinget for De Konservative fra juni 2009 til september 2011.

Se også

Allerede for et år siden meddelte Jørgen Lundsgaard, at han agtede at stille op som spidskandidat.

”Udgangspunktet er, at jeg stiller op igen. Men selvfølgelig, partiet kan jo altid vælge at lade være med at stille mig op. Det har de gjort før”, sagde han dengang til Svendborg Netavis.

Jørgen Lundsgaard, der er direktør for brintteknologivirksomheden IRD, er af det konservative bagland blandt andet blevet kritiseret for ikke at passe byrådsarbejdet.

Se også

Han har da heller aldrig lagt skjul på, at han ikke finder alt arbejde i og omkring byrådet lige væsentligt.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes