Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

05.07.12 09:52

Kommunerne får færre krav til udbud

Kommunerne får færre krav til udbud

Foto: Colourbox.com

Økonomi- og indenrigsministeren vil fjerne kravet om, at kommunerne skal udarbejde en udbudsstrategi. Venstre frygter færre udbud og gevinster, men det er ikke reglerne, der skaber udbud, mener KL.

Til efteråret fremsætter økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) et lovforslag, som fjerner kravet om, at kommunerne hvert fjerde år skal udarbejde, offentliggøre og følge op på en udbudsstrategi. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Samtidig har regeringen allerede besluttet, at der ikke længere skal stilles krav til hvor stor en andel af kommunernes opgaver, der skal sendes i udbud.

”Det ændrer ikke på, at der er 1.002 gode, økonomiske grunde til at sende opgaverne i udbud, men vi skal lade være med at diktere, hvordan det skal gøres med unødvendige proceskrav,” siger Margrethe Vestager til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Regler skaber ikke udbud
Venstres kommunalordfører Jacob Jensen er skeptisk, da nogle kommuner i dag ikke er tilbøjelige til at sende opgaver i udbud.

”I den ideelle verden er det selvfølgelig fint at overlade det helt til kommunerne selv, men når regeringen letter foden så meget fra speederen, er jeg bange for, at vi ikke får kommunerne i den tunge ende med,” siger Jacob Jensen, der frygter, at kommunerne med færre udbud vil gå glip af store gevinster.

KL’s formand Erik Nielsen (S) afviser dog, at kommunerne vil gå glip af besparelser med de nye lovforslag. Erik Nielsen peger på, at økonomiaftalen for 2013 giver bedre vilkår for udbud på eksempelvis ældreområdet.

”Det er jo ikke reglerne i sig selv, der skaber udbud. Udbud anvendes, når det kan bidrage til at sikre den bedste og billigste opgaveløsning i den enkelte kommune,” siger Erik Nielsen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Slut med brugerinformation.dk
Udover, at der ikke skal være krav om udbud og udbudsstrategier, vil regeringen til efteråret komme med et forslag, der lægger kvalitetskontrakter og portalen brugerinformation.dk i graven.

Kommunerne er i dag forpligtet til at opstille mål i kvalitetskontrakterne, som offentliggøres på burgerinformation.dk og løbende opdateres af medarbejdere. Ved at skrotte brugerinformation.dk vil man årligt kunne spare noget nær fire millioner kroner.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes