Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

18.10.12 15:17

Kommuner indgår samarbejde om overvægtige børn

Kommuner indgår samarbejde om overvægtige børn
Slagelse, Stevns, Holbæk og Kalundborg kommuner indleder samarbejde med Holbæk Sygehus i kampen mod børns overvægt.

Seks timers indsats fra kommunen. Mere kræver det ikke, ifølge overlæge på Holbæk Sygehus, Jens-Christian Holm, at hjælpe et overvægtigt barn gennem et helt år. Det skriver DR Nordvestsjælland.

”Det enkelte barn får lavet en meget nøjagtig gennemgang af, hvordan barnet lever, og på baggrund af den gennemgang laver man en skræddersyet behandlingsplan, der er målrettet det enkelte barn og den enkelte familie,” siger Jens-Christian Holm til DR Nordvestsjælland.

Kommunerne rækker længere
Metoden bygger på de erfaringer, man gennem de senere år har gjort sig på Holbæk Sygehus – og arbejdet skal nu udbredes til kommunerne.

Stevns, Slagelse, Holbæk og Kalundborg kommuner indgår derfor i et samarbejde med Holbæk Sygehus, så overvægtige børn i fremtiden kan få hjælp fra deres egen kommune.

Bliver metoden udbredt, vil man på landsplan kunne hjælpe langt flere overvægtige børn, end man i dag kan på de få specialiserede sygehusafdelinger.

Holbæk Sygehus er allerede nu ved at udvide antallet af kommuner, der deltager i forsøget – blandt andet er to til fire jyske kommuner interesserede i at være med.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes