Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

01.08.12 15:59

Kommune gør sig attraktiv for tilflyttere

Kommune gør sig attraktiv for tilflyttere
Man skal have lyst til at bo i Kolding og føle sig godt taget imod, når man flytter til byen. Derfor styrker kommunen nu modtagelsen af tilflyttere med bl.a. gratis billetter til byens kulturliv og busture til byens seværdigheder.

En velkomstpakke med gratis billetter til en halv snes af kommunens kultur- og fritidstilbud. Tre årlige arrangementer, hvor tilflyttere bliver modtaget i byrådssalen på Kolding Rådhus og herefter kommer ud på en bustur til nogle af kommunens største attraktioner og udviklingsprojekter.

Se også

Det er noget af det, man som ny borger i Kolding Kommune kan opleve. Der er nemlig rift kommunerne imellem om at få tilflyttere, og Kolding Kommune har derfor igangsat en række initiativer, som skal styrke modtagelsen af de nye borgere.

”Det er mit håb, at velkomstpakken og busturen vil betyde, at tilflytterne føler sig endnu mere velkomne, når de flytter til Kolding. Hvis man føler sig godt taget imod og med det samme får nogle spændende oplevelser, vil man uvilkårligt fortælle sine venner og familie om det. På den måde gør vi Kolding Kommune og dets attraktioner kendte, og vi skaber et endnu bedre omdømme. Det kan forhåbentlig bidrage til, at endnu flere fremover vælger at bosætte sig i Kolding,” siger borgmester Jørn Pedersen (V).

Kommunerne arbejder med branding
Kolding Kommune er ikke den eneste kommune, der forsøger at tiltrække nye borgere. Bl.a. i Rødovre Kommune, hvor KL’s formand Erik Nielsen (S) er borgmester, afsatte man for nogle år siden en halv million til profilering af kommunen.

Se også

”Der er ingen tvivl om, at mange kommuner tænker på, hvordan de kan brande sig selv. Vi kan jo ikke konkurrere på skatten indbyrdes længere - den mulighed er død. I stedet kan kommunerne konkurrere om faciliteter for børn - og det er alt lige fra prisen på daginstitutioner til grønne omgivelser og kvaliteten af pasning. Mange steder laver man strategier for det og opretter et særligt kontor, som skal arbejde med at tiltrække nye borgere," sagde Erik Nielsen i juli til Kristeligt Dagblad.

Læs mere på www.kolding.dk/tilflytter

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes