Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

25.10.12 12:40

Større produktivitet kan give mere velfærd

Større produktivitet kan give mere velfærd
Det er vigtigt at kunne måle produktiviteten i det offentlige. Så forsøget skal gøres, selv om det ikke er nemt, mener Randers’ kommunaldirektør og formanden for Produktivitetskommissionen.

Det er vigtigt at undersøge produktiviteten i den offentlige sektor. For gennem øget produktivitet kan vi få mere velfærd for pengene – eller den samme velfærd, samtidig med at vi betaler lavere skat.

Se også

Det fastslår kommunaldirektør i Randers og medlem af Produktivitetskommissionen, Hans Nikolaisen, i en analyse i Politiken, som er skrevet sammen med formanden for Produktivitetskommissionen, professor Peter Birch Sørensen.

Vil tilvejebringe ny viden
”For at muliggøre øget kvalitet og effektivitet vil vi gerne have, at dårligt fungerende enheder kan lære af de velfungerende. For at tilskynde til højere kvalitet og effektivitet vil vi også gerne give en eller anden form for anerkendelse til de institutioner og medarbejdere, der gør det godt.”

”Begge dele forudsætter, at vi kan identificere de bedst fungerende enheder ved at måle deres præstationer, det vil sige deres ”produktivitet”,” skriver Hans Nikolaisen og Peter Birch Sørensen.

Se også

De fastslår, at Produktivitetskommissionen derfor vil søge at tilvejebringe ny viden om, hvordan man bedst kan måle produktiviteten i den offentlige sektor.

Vil undgå nye dokumentationskrav
Problemet er imidlertid, at det er vanskeligt at måle produktivitet i offentlige institutioner, der typisk skal leve op til flere forskellige politiske målsætninger - i modsætning til private virksomheder, der drives med det formål at tjene penge, og hvor man typisk kan måle resultatet på bundlinjen.

”En anden kæmpeudfordring er at sikre, at forsøg på at måle produktiviteten ikke udløser en masse tidskrævende dokumentationskrav til de ansatte,” skriver Hans Nikolaisen og Peter Birch Sørensen.

Se også

Forsøget bør gøres
Herudover skal nye og bedre mål for produktiviteten i den offentlige sektor opfattes som relevante og praktisk anvendelige af politikerne og af ledere og medarbejdere; de skal kunne bruges til at fremme udveksling af viden og erfaringer; og det tidsforbrug, som anvendelsen af et produktivitetsmål kræver, skal stå i et rimeligt forhold til nyttevirkningen.

”Det er et stort mål at leve op til disse mål, men forsøget bør gøres,” skriver Hans Nikolaisen og Peter Birch Sørensen.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes