Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

05.09.12 11:07

København vil have kreativ vækst

København vil have kreativ vækst
Der kan skabes 5000-6000 kreative jobs i København i løbet af de næste fem år, hvis København Kommune og de kreative erhverv arbejder bedre sammen, mener Copenhagen Creative Task Force.

Tyve konkrete forslag til, hvordan der kan skabes 5000-6000 nye jobs inden for mode, film, design og andre kreative erhverv i løbet af fem år, er lige blevet afleveret til Københavns Borgerrepræsentation.

Se også

Københavns Kommune skal målrette kommunale indkøb hos kreative virksomheder, hjælpe små- og mellemstore kreative virksomheder med markedsføring i Beijing og gøre Copenhagen Creative Hub i Kødbyen til en samlet indgang til kommunen for de kreative kræfter. Sådan lyder tre af forslagene fra Copenhagen Creative Task Force, der består af syv aktører i Københavns kreative miljø.

”København har et flot kreativt landshold, men der er for lidt samspil. Der kan skabes mange nye arbejdspladser i Hovedstadsregionen, hvis de kreative kræfter spiller mere sammen og hvis Københavns Kommune gør en mere aktiv indsats. For eksempel ved at efterspørge mere hos de kreative erhverv” siger Leif Beck Fallesen, der er formand for task forcen.

19 millioner er afsat
Københavns Borgerrepræsentation har afsat 19 millioner kroner til initiativer inden for kreativ vækst. Politikerne vil senere på måneden tage stilling til, hvilke af task forcens forslag, der skal føres ud i livet.

Se også

Forslagene går ikke ud på at give støtte til forskellige kulturprojekter, men tager udgangspunkt i Københavns Kommunes samlede aktiviteter. For eksempel foreslår task forcen, at samarbejdet omkring anlægs- og indkøbsbudgetterne skal være bedre, så de kreative erhverv får mulighed for at byde ind med innovative løsninger.

Overborgmester Frank Jensen (S) er positiv over for forslagene.

”Det er et stærkt idékatalog, som Copenhagen Creative Task Force har givet os. Hovedstadsregionen har allerede 70.000 job inden for de kreative erhverv. Vores mål er, at de i endnu højere grad bliver en motor for vækst, nye job og livskvalitet i København” siger han.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes