Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

24.08.12 15:31

København udliciterer rengøringen

København udliciterer rengøringen

Foto: Københavns Kommune

Den kontroversielle sag om udlicitering af rengøringen af blandt andet kulturhuse, biblioteker og museer i Københavns Kommune er nu afgjort.

Borgerrepræsentationen har med stort flertal – kun Enhedslisten stemte imod - besluttet, at rengøringen fra foråret 2013 og fire år frem skal varetages af det private firma Alliance+ A/S, der er landets tredjestørste rengøringsselskab.

Se også

Det bliver dog op til de enkelte kultur- og idrætshuse selv at afgøre, om de vil gøre brug af udliciteringen. Og de institutioner, der siger ja, får lov til selv at beholde halvdelen af besparelsen – der så vil komme københavnerne direkte til gode i form af bedre kultur- og sportstilbud.

SF: Fornuftigt kompromis
Aftalen omfatter op til 71 kommunalt ansatte medarbejdere. Og hvis alle lokale institutioner benytter sig af udliciteringen, løber den samlede besparelse op i 19 mio. kroner om året.

”Når det viser sig, at vi kan spare så mange penge på rengøring – og samtidig sikre bedre kultur- og sportstilbud for pengene – så skylder vi simpelthen de københavnske skatteborgere at gøre det,” siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V).

I SF, der før sommer sammen med Enhedslisten forsøgte at få bremset udliciteringen, mener man, sagen er landet med et fornuftigt kompromis:

”Hvis ikke vi havde rejst sagen politisk, var denne her udlicitering blevet gennemført hen over hovedet på lederne på samtlige institutioner på kultur- og fritidsområdet. Nu bliver det op til den enkelte institution, om man vil udlicitere eller beholde rengøringen på kommunale hænder,” siger Peter Thiele, politisk ordfører for SF på Københavns Rådhus.

Han hæfter sig desuden ved, at Alliance+ har overenskomst med 3F.

Enhedslisten: Uhæderligt
Men det er ikke noget, man i Enhedslisten er imponeret af:

”Som arbejdsgivere har vi i København demokratisk besluttet, at vi gerne vil give vores rengøringsassistenter nogle gode vilkår, hvor de ikke bliver slidt ned. Den overenskomst, de ansatte nu kommer over på, giver dårligere løn- og arbejdsvilkår”.

”Jeg synes, det er uhæderligt, at man vil finansiere forbedringer på kulturområdet ved at tage pengene fra rengøringsassistenternes lommer,” siger Allan Ahmed, der er medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten.

Han mener, at den nye overenskomst vil betyde op til 14 kroner mindre i timen i grundløn, hvortil kommer et lavere aften- og nattillæg på op til 12 kroner i timen. Desuden er der lavere anciennitetstillæg, lavere pension, kortere opsigelsesvarsler, kortere barsel og dårligere vilkår ved sygdom og barns sygdom.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes