Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

16.08.12 09:54

København støtter krav om mere undervisning

København støtter krav om mere undervisning

Foto: Colourbox.com

KL’s melding om flere undervisningstimer bakkes op af Københavns Kommune, der vil give eleverne en lektion mere hver uge gennem hele deres skoletid.

Københavns Kommune bakker op om kravet fra KL om at øge undervisningstiden i folkeskolen.

Fra næste skoleår skal eleverne i hovedstaden have flere timer, så de i gennemsnit får 28,4 lektioner ugentligt.  Det er tre lektioner mere, end de som minimum skal have ifølge loven, skriver Politiken.

”Der er brug for en massiv indsats. Tid i skolen er en meget væsentlig faktor, fordi flere timer både gavner de svage og stærke elever. Det er afgørende, at folkeskolen har et bredt tilbud til alle”, siger overborgmester Frank Jensen (S) til avisen.

En af verdens dyreste
I går var formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl (SF) ude med en melding om, at det er en mærkesag i KL at styrke kvaliteten i skolerne og sikre, at eleverne får mere ud af deres skolegang. Især er det vigtigt at sikre flere timer i dansk, matematik og idræt.

Se også

”Den danske folkeskole er en af verdens dyreste, men eleverne klarer sig kun gennemsnitligt”  sagde hun og tilføjede, at én af årsagerne er, at lærerne kun bruger godt en tredjedel af deres arbejdstid sammen med eleverne.

I Københavns Kommune er der på forhånd flertal på rådhuset for forslaget, der koster 9,7 millioner kroner. Vedtages det, vil de københavnske elever modtage i alt 360 lektioner mere end i 2010. Det svarer til, at alle elever i gennemsnit modtager en lektion mere hver uge gennem hele deres skoletid.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes