Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

14.09.10 17:48

Kan ledelse måles?

Lederevaluering er ikke en let disciplin. Dette skyldes ikke mindst, at kommunal ledelse foregår i et felt, hvor der er mange komplekse opgaver og mange forskellige forventninger til ledelsen. Hvad skal der måles op imod, og hvordan skrues evalueringen sammen i praksis? Hvordan sikres det, at målingen giver mening og tilbyder leder og organisation et afsæt for udvikling?

Kommunal ledelse er vævet ind i mange forskellige forventninger. Den gode kommunale leder, chef og direktør skal være en god personaleleder, skal kunne styre, være strateg, kunne sætte dagsordenen for den faglige udvikling og agere i en politisk organisation.  Når kommunal ledelse evalueres, er der derfor mange faktorer, der skal medtænkes, hvis evalueringen skal give et reelt billede af lederens performance. En evaluering kræver ydermere klarhed over, hvilke forventninger kommunen har til god ledelse.  Ellers måler vi uden målestok!


KLK har de seneste år gjort mange gode erfaringer med lederevaluering. KLK understøtter evalueringsprocesser, som kan gøre gode ledere bedre, og hjælper i øvrigt kommunen i at blive selvkørende i forhold til fremtidige lederevalueringer. 
Når en kommune tager fat på lederevaluering, skal der tages stilling til mange spørgsmål. KLK tilbyder blandt andet sparring i forhold til følgende områder:

  • Hvad er det primære formål med evalueringen?
  • Hvad skal evalueringen holdes op imod? Hvad er god ledelse I jeres kommune?
  • Hvem skal evalueres?
  • Hvilken metode giver brugbar viden? Hvilke forskelle giver kvalitative eller kvantitative målinger?
  • Hvilke redskaber kan bruges?
  • Hvad er sammenhængen til lederudviklingssamtalen (LUS)?
  • Og hvordan kan der samles op på evalueringen?

KLK tilbyder både en samlet pakke i forhold til lederevaluering såvel som assistance til mindre dele af processen:

  • Oplæg for direktion, lederfora og MED-udvalg
  • Rådgivning til direktion og HR om processen
  • Udvikling af spørgeskema med afsæt i ledelsesgrundlag, kodeks og lign.
  • Databehandling af spørgeskema og afrapportering til alle ledere
  • Kvalitative evalueringer - fx interviews, interviewguider, dialogguider til evalueringsmøder mv.
  • Afholdelse af evalueringsmøder
  • Temadage om evalueringens faser og indhold
  • Skriftlig information til medarbejdere, ledere og chefer. 
  • Coaching af ledere under eller efter evalueringen.

Ude til højre kan du læse mere om Glostrup og Ikast-Brande Kommuners erfaringer med lederevaluering. Hvis du vil vide mere om KLK’s arbejde med lederevaluering, kan du kontakte chefkonsulent Jan Struwe Poulsen på tlf. 2140 4082 eller chefkonsulent Lisbeth Rindom på tlf. 3056 3644.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes