Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

07.09.12 09:50

KOL-caféer skal øge livskvalitet

KOL-caféer skal øge livskvalitet

Foto: Colourbox.com

Et nyt initiativ i Frederikssund og Halsnæs kommuner skal gøre KOL-patienter mere deltagende i deres egen sygdom.

Frederikssund Hospital, Frederikssund og Halsnæs kommuner, Danmarks Lungeforening og de praktiserende læger er gået sammen i et unikt samarbejde om KOL-patienter. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Målet med samarbejdet er, at patienter skal guides og rådgives til at blive mere deltagende i deres egen sygdom for i sidste ende at øge deres livskvalitet.

Caféer om KOL
Planen er, at der fire gange om året skal afholdes KOL-caféer, hvor der vil blive fortalt om emner relateret til lungesygdommen. Første café er den 20. september på Frederikssund Hospital og vil herefter skiftevis være i kommunen og på hospitalet.

”Jeg håber, at initiativet vil inspirere mange andre kommuner og hospitaler til at gøre det samme. Det er netop initiativer som dette, på tværs af sektorer, der gør en stor forskel for de KOL-patienter, der kæmper med at håndtere og forstå deres sygdom,” siger direktør i Danmarks Lungeforening, Anne Brandt, til Frederiksborg Amts Avis.

Håbet er, at projektet med tiden vil kunne nedbringe antallet af hospitalsindlæggelser og kommunale sundhedsydelser.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes