Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

05.10.12 16:18

KL støtter anbefalinger om erhvervsuddannelser

KL støtter anbefalinger om erhvervsuddannelser

Foto: KL

”Vi skal sikre, at flere unge får en reel uddannelsesmulighed baseret på en uddannelsesaftale med en virksomhed. Så vi glæder os over de konkrete forslag, der er kommet i dag.”

Sådan lyder meldingen fra formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Jacob Bundsgaard i en kommentar til de anbefalinger, der i dag er offentliggjort fra ”Udvalg om erhvervsuddannelser samt kompetencegivende uddannelser i voksen- og efteruddannelsessystemet” i forbindelse med, at udvalget har afsluttet sit arbejde.

Hovedanbefalingerne går på, at der skal være en styrket uddannelsesgaranti og en bedre udnyttelse af praktikpladspotentialet i virksomhederne, så flere unge får mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse med praktik i en virksomhed.

Udvalget foreslår bl.a., at der etableres praktikpladscentre, som får ansvaret for at hjælpe eleverne med at få en uddannelsesaftale og komme i virksomhedspraktik. Udvalget foreslår også, at erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde styrkes.

”Det er de helt rigtige og nødvendige initiativer, for de kan være med til at sikre, at flere unge får en reel uddannelsesmulighed baseret på en uddannelsesaftale med en virksomhed. Og det mål skal vi fastholde – også i en tid, hvor mange virksomheder er mærket af den økonomiske krise,” siger Jacob Bundsgaard.

Jacob Bundsgaard fastslår, at kommunerne også fremadrettet vil medvirke til at oprette praktikpladser:

”Kommunerne har de senere år oprettet et historisk højt antal praktikpladser og dermed bidraget til, at mange unge på trods af den økonomiske krise har fået mulighed for at gennemføre en uddannelse. Kommunerne bidrager også gerne fortsat til at oprette praktikpladser – forudsat at rammerne for en sådan indsats sikres.”

KL mener dog ikke, at alle udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet er løst med dagens forslag.

Se også

”KL ser frem til næste fase i udvalgets arbejde. For her skal der ses nærmere på, hvordan kvaliteten i erhvervsuddannelserne kan styrkes. De stigende krav på sundhedsområdet og udviklingen af det nære sundhedsvæsen gør det helt nødvendigt at se nærmere på social- og sundhedsuddannelserne. Kravene til kompetencerne inden for disse fag har forandret sig, og det skal uddannelserne afspejle,” siger Jacob Bundsgaard.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes