Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

24.10.12 13:33

KL og Køge tilfredse med afgørelse

KL og Køge tilfredse med afgørelse

Foto: Colourbox.com Foto: Colourbox.com

Både Køge Kommune og KL er tilfredse med Østre Landsrets afgørelse om, at ændringer i hjemmehjælpen til ældre i 2010 var fuldt lovlige.

Onsdag formiddag faldt der dom i en sag mellem Køge Kommune og Ældre Sagen om ændringer i hjemmehjælpen. Østre Landsret gav Køge Kommune medhold i, at kommunen godt måtte reducere i hjemmehjælpen til to borgere.

"Vi er meget tilfredse med at have fået rettens ord for, at al lovgivning blev overholdt, da vi ændrede vores serviceniveau på ældreområdet i 2010. Det er klart, at vi helst havde været foruden at skære ned på servicen – og jeg har fuld forståelse for, at det som borger kan opleves hårdt at få frataget hjælp, man har været bevilget og er blevet vant til. Men ændringer i den kommunale service er nødvendige, hvis vi skal kunne sikre basal velfærd om ti og tyve år," siger borgmester i Køge Marie Stærke (S) i en pressemeddelelse.

Sagen opstod tilbage i 2010, hvor Køge ændrede omfanget af praktisk hjælp til rengøring og tøjvask hos en række ældre borgere som konsekvens af en presset økonomi. Det fik Ældre Sagen til at stævne Køge Kommune for at bryde Serviceloven, men det er Østre Landsret altså ikke enig i.

Betydning for alle kommuner
Også hos KL er der tilfredshed med dagens afgørelse, som vil have principiel betydning for alle landets kommuner.

"Vi er godt tilfredse med Østre Landsrets afgørelse, som svarer til vores forventninger. Dommen er vigtig for kommunerne i en tid, hvor der er behov for at kunne styre de kommunale udgifter, men det er også vigtigt, at dommen fastslår at borgere med et lige behov kan og skal behandles ens uanset på hvilket tidspunkt de måtte have fået tildelt deres hjælp. Det er et vigtigt ligebehandlingsprincip," siger Karsten Thystrup, juridisk kontorchef i KL.

Se alle artikler i temaet

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes