Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

22.10.12 08:51

KL afviser kritik af handicapområde

KL afviser kritik af handicapområde
Kommunerne bliver i dagens Berlingske kritiseret for at tilbyde et dårligere alternativ til handicappede. KL afviser, at kvaliteten er blevet ringere, og at ekspertisen er ved at blive spredt for alle vinde.

Et notat fra Danske Regioner viser, at 11 specialiserede tilbud til handicappede borgere siden 2010 er lukket, og at yderligere seks tilbud er lukningstruede. Tendensen får fagfolk og organisationer til at frygte, at vigtig ekspertise og viden går tabt, samt at kvaliteten af tilbuddene bliver dårligere.

”Kommunerne visiterer til egne institutioner og putter alle svage grupper i én pulje. Man laver institutioner, der skal tage sig af sindslidende samtidig med fysisk handicappede. Der sker det præcis modsatte af specialisering,” siger Kurt Klaudi Klausen, professor i statskundskab, Syddansk Universitet, til Berlingske.

KL: Vi samarbejder på tværs
KL afviser, at kvaliteten er blevet ringere, og at ekspertisen er ved at blive spredt for alle vinde, efter at kommunerne overtog området i forbindelse med strukturreformen.

”Kvalitet er ikke lig med omfanget af udgifter. Der er en vis sammenhæng, men man kan sagtens udvikle og forbedre kvaliteten for færre kroner,” siger KL’s næstformand Erik Fabrin til Berlingske.

Se også

Fabrin henviser til, at mange kommuner arbejder sammen om at sikre kvaliteten af tilbuddene.

”Det er klart, at ingen kommuner eller regioner kan samle al ekspertise på et givent område. Derfor samarbejder vi på tværs,” siger Erik Fabrin.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes