Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.10.12 11:18

KL afviser kritik af Vallensbæk-rapport

KL afviser kritik af Vallensbæk-rapport
KL afviser kritikken af manglende uvildighed i forbindelse med undersøgelsen af beskyldningerne fra Vallensbæks kommunaldirektør mod kommunens borgmester, Henrik Rasmussen.

Kritikken, der især er kommet fra Djøf og Kommunaldirektørforeningen, går blandt andet på, at der med KL-undersøgelsen reelt er tale om, at kommunen undersøger sig selv.

Se også

Hyret til at undersøge konkrete beskyldninger
Men det afviser KL’s adm. direktør Kristian Wendelboe:

”KL er kommunernes interesseorganisation, og i den forstand siger det sig selv, at vi ikke er uvildige. Men vores jurister er i denne sag hyret af økonomiudvalget på vegne af kommunalbestyrelsen i Vallensbæk til at undersøge konkrete beskyldninger mod kommunens borgmester. Og det har vi så gjort, naturligvis med udgangspunkt i gældende lov og ret”.

”Det er kommunalbestyrelsen som øverste organ, der skal undersøge sådanne beskydninger. Det har man bedt om hjælp til i Vallensbæk Kommune. KL’s bestyrelse har besluttet, at KL skal kunne yde en kommune denne bistand på konsulentbasis,” siger Kristian Wendelboe

Se også

Op til kommunalbestyrelsen
”Vi er altså ikke hyret af borgmesteren. Faktisk gik borgmesteren uden for døren, da beslutningen om at hyre KL blev truffet, fordi han var inhabil.”

”KL blev hyret til at undersøge sagen for Vallensbæk kommunalbestyrelse. Det har vi gjort. Herefter har det været op til kommunalbestyrelsen i Vallensbæk at drage de politiske konklusioner, man mener, der skal drages i sagen,” siger Kristian Wendelboe.

Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk vurderede, efter i sidste uge at have fået KL-rapporten forelagt, at KL havde leveret et grundigt og fyldestgørende arbejde.

Se også

Rapporten fra KL er af kommunalbestyrelsen blevet fremsendt til Statsforvaltningen (som er tilsynsmyndighed) som bilag til det videre arbejde.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes