Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

21.09.12 07:48

KL advarer mod opgør med aktivering

KL advarer mod opgør med aktivering
Beskæftigelsesministeren lægger op til et ”fundamentalt opgør” med aktiveringen af ledige. KL advarer om, at det vil gå ud over de svageste ledige.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen varsler et opgør med den nuværende beskæftigelsespolitik. Alt for mange ledige sendes i aktiveringsforløb, som ikke giver dem nye kompetencer, mener hun – og på den baggrund slår ministeren fast, at systemet er slået fejl.

”Beskæftigelsessystemet er slet ikke gearet til at klæde mennesker på til at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Fra min side bebuder jeg et fundamentalt opgør med den beskæftigelsespolitik, der føres i dag”, siger Mette Frederiksen til Politiken.

Mere uddannelse af ledige
Hun ønsker et markant løft i andelen, der aktiveres i uddannelse. Blandt andet på baggrund af en ny undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet, der viser, at blot 9 procent af de ledige er i aktivering i regulære uddannelsesforløb, mens hele 91 procent er aktiveret i andre tilbud og kurser, der ifølge ministeriet ikke løfter den lediges uddannelsesniveau.

”Når du er langtidsledig og ufaglært, er du fuldstændig prisgivet. Der er kun tilbage at vente på, at der kommer flere arbejdspladser. Det er simpelthen for usikkert et grundlag at give mennesker”, siger Mette Frederiksen. til Politiken 

KL slår alarm
Det planlagte løft i uddannelsesindsatsen skal tages fra de penge, der i dag bruges på aktivering af ledige - sådan som regeringen allerede med finanslovsforslaget for 2013 lagde op til, ved at flytte 500 millioner kroner fra aktivering til uddannelse.

Og det får KL til at slå alarm:

”Vi taler om at tage fra de svageste, der er på kanten af arbejdsmarkedet, for at give til de stærkeste, således at de kan få uddannelse”, siger Erik Nielsen til Politiken.

Han understreger, det er en god idé med kompetencegivende uddannelse, men pengene bør ikke tages fra aktivering, som hjælper nogle af de svageste ledige, der ikke bare kan begynde på en uddannelse. I stedet forslår KL, at man fandt pengene fra de seks ugers selvvalgt uddannelse, som er blevet et tag selv bord uden effekt.

Bedre end sit rygte
Erik Nielsen understreger samtidig, at aktiveringen er bedre end sit rygte:

”Det er klart, at en smedesvend ikke skal have et kursus i personlighedsudvikling, hvor man finder sin indre fugl. Men det er forkert at lægge hele aktiveringsindsatsen for had”, siger Erik Nielsen til Politiken.

Direktøren for A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk, bakker derimod op om ministerens melding:

”Det er rigtig positivt, for det er i tråd med, hvad vi har efterlyst længe. Mens man er ledig, skal man enten lære noget nyttigt eller lave noget nyttigt,” siger Verner Sand Kirk til Politiken.

Se alle artikler i temaet

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes