KL glæder sig over, at det endelig er lykkes at blive enige om en førtidspensions- og fleksjobreform, men der mangler økonomi og incitamenter for regionerne, hvis tiltagene skal få effekt.
I et høringssvar fra KL til Beskæftigelsesministeriet udtrykker KL glæde over førtidspensions- og fleksjobreformen, som imødekommer mange af kommunernes ønsker.
”KL er meget tilfreds med, at det efter mange års tilløb er lykkes at blive enige om en førtidspensions og fleksjobreform, som langt hen ad vejen er i tråd med KL og kommunernes anbefalinger til en reform. Kommunerne ser frem til at tage fat på at udmønte reformen og at sikre en helhedsorienteret indsats for at få unge og ældre - tættere på arbejdsmarkedet,” lyder det i høringssvaret.
Opgaver uden penge
KL er dog også bekymret for en række elementer i reformen.
Den helt store knast i reformen er modellen med en regional klinisk funktion og en sundhedskoordinator, som skal systematisere beskæftigelsesområdets brug af lægeerklæringer. Der er risiko for at modellen vil betyde øgede udgifter for kommunerne, dårlig kvalitet og forvirrede borgere.
Regionerne skal først og fremmest leve op til deres ansvar for at få borgerne med bl.a. psykiske lidelser udredt og behandlet. Der er for mange på offentlig forsørgelse, fordi de ikke bliver udredt, behandlet eller venter for længe.I stedet må kommunerne kompensere for den mangel ved at indhente egne vurderinger fra læger, psykologer og andre, bl.a. fordi Beskæftigelsesankenævnene kræver denne dokumentation.
Samtidig har kommuner allerede i dag veletablerede socialmedicinske enheder, som løser opgaven med at rådgive beskæftigelsesmyndigheden om borgeres helbredsmæssige problemer.
”Som lovforslaget ser ud, har regionerne ingen incitamenter til at sikre hverken pris, kvalitet eller sammenhæng mellem en anbefaling om en sundhedsmæssig indsats og opfølgning i form af et tilbud om behandling,” skriver KL.
Det er især på psykiatriområdet, at kommunerne er nervøse for, at kapacitetsproblemer som følge af modellen vil betyde længere ventetider.
Økonomien følger ikke med
Samtidig er KL bekymrede for, om der er økonomi i reformen til at lave en ordentlig indsats.
”En virkningsfuld indsats er en investering, der skal give afkast i mange år. Det kræver ressourcer. Derfor er en af kommunernes største bekymringer, om der bliver mulighed for at foretage de nødvendige investeringer i de personer, reformen handler om.”
Samtidig gøres der i høringssvaret opmærksom på, at der mangler penge til en række nye opgaver - eksempelvis etableringen af rehabiliteringsteams.